Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Fjerde Tibsrum.
delse af Olafs Dsd i nogen Tid, for at Stemningen imedens kunde
bearbeides til Fordeel for Margretas Udncevnelse til Nigernes Besty
rcrinde ’). Andre have tilladt sig at udtale den hsist cerekrcenkende
Mistanke mod Margreta, at hun af Herskesyge ssulde have ryddet sin
Son afveien, enten ved strar hemmeligen at lade ham drcebe, eller
ved i lang Tid at holde ham fangen, medens hun udgav ham for
deo, og derpaa, da han kom los og fremtraadte med sit Krav paa
Riget, lade ham brcende som en Bedrager -). Den sidste Gjcetning
forudscetter hos Margreta en saadan Blanding af Umoderlighed,
Grumhed og Hersiesyge, som man ikke ber og ikke kan antage uden
ifolge de haandgribeligste Beviser; og disse ere her aldeles ikke for
baanden. Men negtes kan det forsvrigt heller ikke, at’ den Omstcrn
dighed, at en foregiven Olaf senere kunde vove at fremstaa, og at
han kunde finde Tiltro hos Mange baade i og udenfor Norges Rige,
vidner om, at Margretas Rygte hos hendes Samtidige ikke har vcrret
det bedste, og om at man almindelig ncrrede Mistro til hendes Ka
rakters Reenhed og hendes Statsklsgts Redelighed.
/
Dronning Margreta v«rlges til Norges Niges Forstandersse, og derpaa Grik af
Pommern til Norges Konge i R3BV De norske Bifkoppers Virksomhed herved.
Strav Kong Olafs Dod var bleven bekjendt, ’ satte Margretas i
Skaane tilstedeværende Venner sig i Bevcegelse for at sikkre hende
Rigsstyrelsen i Danmark, og allerede den 10de August 1387, altsaa
ikke meer end 6 Dage efter at Olafs jordiske Levninger vare forte til
Graven, blev Margreta i Lunds Kathedralkirke og paa Lunds Lands
thing valgt til fuldmcegtig Frue og Husbonde og det ganske
Danmarks Riges Formynder", saaledes at man ikke stulde vcelge
nogen til Konge, som var hende imod, eller uden hendes Raad og
Villie ").
dpde, vides ikke; undtagen at hans Moder har ladet en vis Olaf, der kaldte
sig hendes Sen, opbrcrnde." EricusOlai i Bo>-. r. By. 11. 112. I Preusen
og maastee ogsaa andensteds maa det Rygte have vceret udbredt, at Olaf var om-
kommen paa Ssen i en Storm, medens dog flere af Skibsmandsiabet red-
dede sig, og nogle ogsaa paastode, at Kongen var sluppen derfra med Livet
(den preusisie Skribent Henneberger fra det 16de Aarh, fortcrller dette i An-
ledning af den foregivne Kong Olaf, jfr. Suhm D. H. XIV. 181, Behrmann
16—18. ’) Gram, Suhm, Lagerbring og fl. jfr. Suhm D. H. XIV. 180,
Lgbr. 111. 695. Behrman har i sit ovenn. Skrift S. 9—ll anftrt vegtige
Grunde mod en saadan Hemmeligholdelse; dog svekkes disse noget ved den
Feil han har begaaet med Hensyn til Bestemmelsen af Begravelsesdagen s.
v. f. 2) Den svensie Messtnius og Flere efter ham. Suhm D. H.
XIV. 189, 190. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
