Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Fjerde Tidslum.
Vidunder af Kraft og Klogskab, som dengang skulde have kunnet
styre Sverige til en nogenlunde almindelig Tilfredshet».
Den flu Margreta holdt Vie nied disse Forhold og var beredt
til at fiste i det rsrte Vand. Hun knyttede Forbindelse med de op
soetsige svenske Store, smigrede dem med gyldne Lofter, lovede dem sin
Hjcelp, og bragte det endelig saavidt, at et Parti af de mcegtigste
svenske Herrer den 20de Mai 1388 fra Nykjoping formelig tilsagde
hende sin Tjeneste. Fslgen af dette Skridt var naturligviis en aaben
bar Krig mellem Albrekt og Margreta. Man rustede sig paa begge
Sider, og den 24de Februar 1389, medens Dronningen opholdt sig i
Norge paaßaahus Slot, kom det i Ncrrheden afFalkjoping i Vester-
Gotland til et Slag mellem Margretas Hoer, bestaaende af Nord
mcend, Danske og Svenske, hver som det lader under sin Anfsrer, og
Kong Albrekts, bestaaende af Svenske og Tydffere. Albrekt blev sla
gen og selv fangen med sin unge Son Erik og flere fyrstelige og hsie
geistlige Personer, der fulgte hans Hoer. Efter at vcere blevne frem
stillede for Margreta paa Baahus, bleve Fader og Sen forte i et
haardt Fcengsel paa Lindholm Slot i Skaane.
Efter denne Seier fik Margretas Parti Overhaanden i Sverige.
Men flere Slotte vare dog besatte af Albrekts Tilhcrngere, der fikUn
derstottelse fra Meklenborg; og Stokholm iscer blev med Kraft og
Udholdenhed forsvaret af Tydskerne. Margreta havde saaledes i den
ncermeste Tid efter Eriks Antagelse til Norges Konge nok at gjsre
med de svenske Anliggender samt Underhandlinger med de tydste Mag
ter, der arbeidede for den fangne Albrekts Sag. Hun maatte oftest opholde
sig i Danmark og Sverige og synes sjcelden at have bessgt Norge.
Dette Rige styredes imidlertid i Kong Eriks Navn. Ingen Drot
sete findes at vcere tilfiikket, men Kansleren synes at have staaet i
Spidsen for den indre Styrelse, naturligviis med Raadet ved sin Side.
Om den unge Konge er forbleven i Norge efter sin Antagelse i Ni
daros, eller om Margreta siden har ladet ham fore til sig igjen i Dan
mark, vides ikke. Thi at Vreve, norske indre Anliggender.vedkom
mende, udstcdtes i Norge i hans Navn og med hans Kongesegl,
beviser ikke hans personlige Ncervcerelse ; Kansleren som Seglbevarer
kunde gjsre dette. Kansleren Hr. Henrik Henriksssn ncevnes saavidt
vides ikke senere end i 1388; rimeligviis er han ved den Tid ded.
I hans Sted kom, baade som Provst ved Marie Kirke i Oslo og
som Kansler, Hr. Arne Si g urd s son, der findes at have havt
Kongens Segl i Forvar allerede den 12te Juni 1390’). Men
uagtet den indre Styrelse saaledes i Regelen fsrtes uden at Margre
tas Navn derved ncevntes, viser hun sig dog selv optrcedende og hand
el N. Dipl. 111. 367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
