Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Fjerde Tidsrum.
Fosterland, dog yttrede sin Virksomhet» i dette Rige ligesaavel som i
Sverige og i Danmark. Denne Orden var Birgittinernes.
Dens Stifter var den hellige Birgitta, eller, som Svensterne
almindelig kalde hende: Brita, en svensk Frue, der levede paa Kong
Magnus Erikssons Tid. Hun stammede fra Sveriges hoibyrdigste
Wtter. Hendes Fader, Birger Persssn af Finnstad, var Lagmand i
Upland og Horte til den Ast, som senere bencevntes Brahe; hendes
Moder, Ingeborg Vengtsdatter, var af Folkunge-LEtten, og paa denne
Side var Birgitta i Frcendstab med Kong Magnus. Hun var fodt
1303 eller 1304 og blev allerede i sit 13de Aar gift med Ulf Gud
marssen af Ulfaasa, Lagmand i Nerike, som kun var 18 Aar gam
mel. Allerede fra Barndommen af stal Birgitta have udmcerket sig
ved Gudsfrygt, som ester Tidens Skik isoer yttrede sig i strenge An
dagtsovelser, og hun stulde, som det senere hed, allerede da have vce
ret benaadet med hellige Aabenbaringer. Med sin Mand, der ogsaa
roses for Gudsfrygt, levede hun i et lykkeligt Egteskab, og havde fire
Ssnner og fire Dsttre. Egtefcellerne gjorde begge tilsammen en Pi
legrimsferd til St. Jakob i Compostella. Paa Tilbageveien blev Ulf
syg i Arras i Frankrige og gjorde i sin Sygdom det Lsfte at ville
gaa i Kloster. Dette opfyldte han ogsaa med Birgittas Tilskyndelse
efter sin Hjemkomst, idet han gav sig md i Alvastra Kloster, hvor han
ikke meget lcenge efter dsde i Aaret 1344. Som Enke overgav Bir
gitta sig meer end nogensinde for til Bods- og Andagtssvelser, og
troede sig nu hyvvigen at have guddommelige Aabenbaringer, Sam
taler med Christus og Jomfru Maria, — noget, hvorom Mcengden
af hendes Samtidige ikke heller synes i ringeste Maade at have tviv
let. Hendes Byrd og glimrende Rygte satte hende i Forbindelse med
Hoffet, og hun stal en Tid have indtaget en hoi Stilling der i Dron
ning Blankas ncrrmeste Omgivelse. Hun kunde, heder det, ikke for
drage den Daarstab og de Laster, som ved Hoffet gik i Svang, og
holdt starve Straffetaler for Kongen og hans Mcend, idet hun tillige
fortalte, hvad der var hende aabenbaret om de Lastefuldes Revselse.
Kong Magnus skal have drevet Spog med hendes Tale og ofte spurgt
hvad hans Framke vel havde drsmt om ham i Nat. Men desto
meer fandt udentvivl hendes Ord Indgang hos Andre, og der er stor
Sandsynlighed for, at Birgitta, maaskee sig selv übevidst, har vceret et
virksomt og farligt Redstab i de urolige og misnsiede Stores Hcrn
der til at nedbryde Kong Magnus’s Rygte i Sverige, stemme Almen
heden mod ham og ncrre Oprsrsaanden i Landet. Da hun mcerkede,
at hendes Advarsler ikke frugtede paa Kongen og hans Omgivelser,
trak hun sig tilbage fra Hoffet til sine Ejendomme, hvor hun en Stund le
vede under de strengeste Bodssvelser, men ogsaa under Udsvelsen af mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
