Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar.
trenorfie, nemlig: Eystein af Oslo, Henrik af Orknserne og
Vikbold af Fcerserne^). Ved Fochandlingerne i Skaane i Mai
og Juni Maaneder 1395, hvilke ledede til Albrekts endelige Losgi
velse, vare ganste vist ogsaa Medlemmer af alle tre Rigers Raad til
stede; thi Dronning Margretas Brev fra Lindholm af 1 7de Juni er
udstedt af hende i Forening med de tre Rigers Erkebiskovver, samt
fire danske, tre svenske og to norske Bistopper^).
Nu, da Kong Erik af Norge ogsaa var valgt til Danmarks
og Sveriges Konge, samlede Margreta i 1397 den bekjendte Herredag
eller Rigsdag til Kalmar, hvor Raadgivere af alle tre Riger modte.
Under dette fcelles Raadsmsde blev den nu omtrent femten Aar gamle
Erik paa Trinitatis Ssndag, den 17de Juni, kronet til alle tre
Rigers Konge af Erkebiftopperne Jakob af Lund og Henrik af Uv
sal, hvorom den ncest paafolgende 13de Juli (Fredagen ncest efter St.
Knuts Konges Dag) et Vidnesbyrd blev udstedt af 67 geistlige og
verdslige Naadgivere af Danmark, Sverige og Norge Derhos
blev forhandlet om en ncermere og stadig Forbindelse mellem de tre
Riger, som nu vare komne under een Konge, og en Bestemmelse herom
blev tågen, hvis Hovedpunkter bleve skriftlig opsatte paa St. Mar
grete Dag lenten den 13de eller 20de Juli). Deres Indhold er i
Korthed fslgende:
1) De tre Riger skulle evindeligen have een Konge, og aldrig
igjen adsktlles. — 2) Denne Konge stal vcelges eendrcegtigen af alle
tre Riger. — 3) Efterlader den sidst afiedne Konge Ssnner, stal man
vcrlge een af dem. — 4) Efterlader han ingen, da vcelge Rigernes
Raadgivere og Mcrnd efter bedste Skjen og Samvittighed. — 5) Alle
tre Riger stulle staa som et Heelt ligeoverfor Udlandet, og hjcelpe hin
anden troligen og af al Magt i Tilfcrlde af Krig. — 6) Hvert Rige
stal derimod med Hensyn til sine indre Forhold vare selvstcendigt og
styres af Kongen, hvert efter sin Lov og Ret. — 7) Paakommer der
et af Rigerne Krig, stulle de tvende andre, paa Kongens Opbud,
komme det til Hjcrlp, dog saaledes, at det egentlig krigfsrende Rige
flasser det af de andre opbudne Krigsfolk Kost og Foder. Ingen skal
paafiyde, at han ei er tjenstpligtig udenfor sit eget Lands Grcrndser,
men folge i hvilket af de tre Riger Behov gjsres, efterdi de nu alle
ere som eet Rige". — 8) Al Feide og Tvedragt, som mellem Ri
gerne fordum har varet, stal nedlcegges. — 9) Bliver En i noget af
l) Pontoftpid. 11. 243, jfr. Suhm D. H. X!V. 332 og 357. Navnet Vinbold,
eller Viglet», som Pontoppidan strar i Forveien ncrvner, er usikkert; Suhm
gjer det til Vinold; i en Afsirift i Diplom. Langeb. sirives han Vichbold.
Efter Langebek siulde Brevet vcere af 1395. ’) Suhm D. H. XIV. 339.
’) Suhm D. H. 406—409.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
