- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
445

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445
Tilnærmelse mellem de tre Rigers Raad og Kirker.
udeblev, kom det hele Statsforbund til at foresvceve dem i en vis
Halvdunkelhed, som ganske vist ogsaa den kloge Margreta for Tiden
har sundet det hensiktsmessig st at vedligeholde.
Uagtet Erik var kronet Konge til alle tre Niger, vedblev Dron
ning Margreta dog at betragte ham som umyndig og selv at lede
Styrelsens Gang, om ogsaa hans Navn benyttedes. At hendes
Plan var, for det fsrste paa en Maade at sammen smelte Riger
nesßaad og saaledes danne en sand Fellesstyrelse, er meer end
sandsynligt. Dog gik hun heri frem med Forsigtighed og Lempe.
Man seer, at hun om Hosten 1398 har havt alle tre Rigers Naad
samlet om Kong Erik i Kjsbenhavn i Anledning af vigtige For
handlinger med Udlandet. Men da det gjaldt en Fornyelse af Han
sestedernes Privilegier i Norge, var det dog kun Norges Riges
Raadgivere og Mend" som derved optraadte. Kong Eriks Brev
af 29de August, der tilsiger Stcederne deres gamle Rettigheder i Norge,
er nemlig medforseglet af Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Olaf af
Stavanger og Eystein af Oslo, Hr. Anbjsrn Provst til Apostelkirken
i Vergen, Hr. Arne (Arold) Provst til Mariekirken i Oslo, fire norske
Riddere og otte norske Soende, altsaa kun norske Raadgivere; og
Margreta gav selv sin sceregne Stadfestelse paa Brevet, — et Tegn
paa den Styrelsesmyndighed, som hun endnu tillagde sig selv, og som
tillagdes hende baade af Udlcendinger og Indlcendinger ’). Freden
derimod, som sammesteds den Iste September stuttedes mellem Kong
Erik og den tydske Ordens Hsimester, blev medbeseglet af alle tre Ri
gers Raad, nemlig de tre Erkebistopver, ti Bistopper, — hvoriblandt
de ovennevnte to norske, — de tvende norske Provster, samt 63 Rid
dere og ti Svende af alle Niger Her gjaldt det nemlig et for
Rigerne felles Anliggende, hvorimod ved den ferfte Sag Svsrgs
maalet var om et for Norge sceregent. Skjemt Rigernes Naad saa
ledes vare samlede paa et Sted, stjeldnede man dog mellem Omraa
det for deres felles og hvert enkelts serskilt Virksomhed, ganske i det
udkastede Statsforbunds Aand.
At denne Tilnermelse mellem de tre Rigers Raad ogsaa
maatte medfore en Tilnermelse mellem deres Kirker, var en Selv
felge, imedens Biskovperne og de hoie Prelater indtoge en saa vigtig
Plads i Raadet. At Margreta selv har havt dette Bihensyn er in
genlunde urimeligt, og at hendes ioinefaldende Bestrebelser for at
bringe geistlige Personer af det ene Land ind i vigtige geistlige Em
beder i det andet tildeels kan have havt sin Grund i et saadant Dnske,
og ikke udelukkende i hendes Forkjerlighed for de Danske, lader sig
neppe reent ud negte. Gavnligheden af en nermere Sammenslutning
i) Suhm D. H. XIV. 447. 2) Suhm D. H. XIV. 447 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free