- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
452

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 Fjerde Tidsrum.
og at den grsnlandfke Kirke, i lang Tid berovet alt bifioppeligt Tilsyn,
maa have voeret i en hsist ynkverdig Stilling.
Dronning Margreta var den egentlige Styrer i de tre nordiske
Riger, saalcenge hun levede, og Erik synes, skjent han laante Konge
dsmmet sit Navn, at have med Taalmodigbed bsiet sig under sin Fo
stermoders starpe Forstand og kraftige Villie. Og ligesom han, endog
i sine myndige Aar, og efterat han var erkjendt for selvstyrende Konge,
fandt sig i hendes Formynderfiab, saaledes synes ogsaa Indbyggerne
i alle de tre Riger, roligen eller i det mindste uden aabenbar Mod
stand at have adlydt hendes Styrelse, om end denne undertiden kan
have voeret trykkende og vilkaarlig. Det eneste Spor til noget Forssg
paa at rokke Margretas Myndighet» — hvad enten nu dette udgik fra
misnside Undersåtter, eller fra udenrigfke Fiender, eller maastee rime
ligst fra begge i Forening — viser sig i den fore giv ne Kong
Olafs Optrceden i 1402.
Nogle danske og norske Kjobmcend havde i Begyndelstn af 1402
i en Flekke ved Grandens i Preusen truffet en fremmed svagelig Mand,
der forekom dem at have en paafaldende Lighed med den loenge for
dsd anseede Kong Olaf. Paa deres Forespsrgsel, om han virkelig
var denne, negtede han det i Ferstmngen; men da Flere kom til og
erklcerede at gjenkjende i ham Kong Olaf, og hilsede ham som sin
Herre, saa modsagde han ei lcenger deres ihcerdige Paastand. Der
udbredte sig nu den Tale, at Dronning Margreta for 16 Aar siden
havde villet lade sin Son forgive; men en Anden var bleven Offer
for Mordplanen, og Olaf var flygtet ud af Landet. Nu stulde han
da vcrre gjenfunden. Kjobmcrndene fsrte barn til Danzig, og der viste
man ham ikke alene al kongelig 3Ere, men understottede ham endog
med de nsdvendige Penge. Alt dette gjorde Manden djoervere. Han
paastod nu selv at vcere Kong Olaf, lod sig grave et Segl og ud
fcerdigede under dette Breve, som han ved sine Bud sendte til Dron
ning Margreta. Han lod hende sige, at han var hendes Sen; han
vilde vistnok gjerne have henlevet sit Liv i Fattigdom, men Paven
havde paalagt ham at vende hjem til sine Riger og fordre disse til
bage. Dronningen blev forbauset over hans Foregivende, lod strar
optage et Vidnesbyrd af flere danske Riddere og Stormcend om hen
des Sons Dsd og Begravelse, hvorledes dermed var tilgaaet og hvo
derved havde vceret tilstede, og dette sendte hun ved den danske Ridder
Folmar lakobssen, i hvis Arme Olaf erklceredes at vcere dod, og den
stralsundiske Borgermester Volf Volflam til Heimesteren for den tydsse
Orden i Preusen, med Bon om, at han vilde udlevere hende Man
den til ncermere Ransagclse. Hoimesteren opfyldte hendes Begjcrring
og sendte den Ulykkelige, ledsaget af nogle Ordensriddere og Sende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free