Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Fjerde Tidsrum.
\
at vcere af ham indsat. De kongelige Embedsmcend håndlede hver i
sit Omraade, paa hans Vegne, uden noget inden Landet vcrrcnde sta
digt Overhoved, hverken Drotsete eller Nigs forstand er. Rigsraadet
synes at have vcrret uvirksomt og magteslost, og til sterre norske
Raadsmoder findes sjcelden Spor. En Kansler lader der til at have
virret, den for omtalte danske Mand, Biskop Jakob Knuts son af
Oslo. Han findes nemlig som Kansler i 1416 den Bde Mai paa
Teige Biskopsgaard ved Tunsberg at have beseglet et i Kongens Navn
udstedt Landsvistbrev ’), og at dette er gjort i Egenstab af norsk
Kansler, maa sluttes deels af Brevets Veflaffenhed, deels deraf, at
Biskop Peter afßoskilde samtidig var dansk Kansler. Men om Bi
skop Jakob stadigen har havt Kongens norske Segl i Forvaring, eller
i hvad Udstrcrkning han var bemyndiget til at benytte det, vides ikke.
Med Landsstyrelsen i Norge kan man saaledes vistnok med fuld Fsie
sige, at det paa denne Tid stod daarligt til.
I den romerske Kirke havde nu Forvirringen naaet en saadan
Heide, at den umulig lcenger kunde taales. Den store Splittelse i
Pavedsmmet var, som forhen fortalt, indtraadt i 1378, da Paverne
Urbanus VI i Rom og Cl em ens VII i Avignon af tyende stri
dende Partier i Kardinal-Kollegiet opstilledes mod hinanden. Urbanus
var i 1389 bleven efterfulgt af Bon i fa ci us IX, og Clemens, trods
al den Umage man ved hans Dsd fra forskjellige Sider gjorde sig
for at hindre et nyt Pavevalg af hans Parti, havde i 1394 faaet til
Efterfslger Benedictus XIII. Denne sidste havde vel ved sit Valg
gjort det edelige Lofte at arbeide af yderste Evne for Kirkefredens
Gjenoprettelse, og til den Ende i Nsdsfald at nedlcegge sit Pave
dsmme. Han havde ogsaa senere, skjont nsdtvungen, gjentaget dette
Lofte, med Tilfsielse at ville fratrcede, hvis Bonifacius dode fsr ham,
eller ligeledes vilde fratrcede. Men med disse Lofter var intet al
vorligt meent. Da nemlig Bonifacius IX dsde den Iste October
1404, negtede Benedictus reent ud at opfylde sit tidligere Tilsagn.
Felgen heraf blev, at de romerske Kardinaler strede til nyt Valg, der
faldt paa Innocentius VII, — og Splittelsen vedblev. Innocen
tius dode allerede i 1406 og havde til Eftermand den ottiaarige Gre
tt, orius XII, hvem de romerske Kardinaler netop havde valgt paa
Grund af hans hoie Alder, da d^troede ham fri for al LErgjerrig
hed, som kunde vcere til Hinder for Kirkens Enhed. Men dette var
ikke saa. Gregorius holdt ligesaa fast paa sit Pavedomme som Be
nedictus, deres Underhandlinger med hinanden vare ftugteslsse, oa
ingen af dem vilde fratrcede. Begges Kardinaler kjededes imidlertid
ved deres Halstarrighed, forlode dem for storste Delen, og udfkreve i
>) Langes haandsir. Opt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
