Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Fjerde Tibsrum.
det hele Land, fra hvilke, det heder, at han altid vendte hjem med
mange Penge. Islcendingerne vare i hans Embedstid overvcrldede
af Pengefordringer. I Aaret 1417 opholdt sig en Broder af St.
Antom’us’s Orden, en vis Ivent Sasse, paa Island og tiggede
Penge paa den hellige Antonius’s Vegne, hvis Undergjerninger pri
ftes ’); hans Bon msdtes af Indbyggerne med Velvillie. Men i
det nceste Aar 1418 bleve Kravene flere. Da fremkom fsrst Krav fra
Kongen, ved Biskop Arne, saa Spsselmands-Krav, saa Provste-Krav
og mange andre Krav paa Almuen, hvilke for storste Delen streve sig
fra Bistoppen. Disse Krav fremkom alle i Form af Ben; derfor
kaldte man spotvis Aaret: Bsnneaaret (donni- vsti-). Og med alt
det synes dog ikke Biskop Arne at have vceret i nogen hoi Grad for
hadt. Folket saa igjennem Fingre med hans Gridskhcd paa Grund af
hans Pragt, Gavmildhed, Virksomhet» og mandige Fcerd. Arne Olafs
sen var ret en Biskop i sin Tids Smag, hos hvem den verdslige
Stormand fremstinnede i hvert hans Skridt, medens Kirkens Lcerer
og aandelige Forstander ganske traadte i Skygge. Han var — som
Finn lonsssn udtrykker sig — en bedre Hofmand, Skattekraver, ja
vel Rytter end Biskop. Neppe var han dog den eneste i sit Slags
blandt den norske Kirkes davcerende Bistopper.
I 1419 for Biskop Arne Olafsssn til Bergen og gjensaa ikke se
nere Island. Rimeligvis har han begivet sig til Kong Erik for at
aficegge denne Regnstab. I 1420 sinder man, at Biskop Arne har
vceret Kongen den betydelige Sum af3ooo Nobler skyldig, for hvilken
Biskopperne Aslak af Bergen og Anbjsrn af Hamar samt nogle
danske Herrer, i Brev givet ved Vestenstog Kirke paa Lolland den 22de
Juni, erklcrrede sig som Forlovere, og hvilke han skulde betale inden
Michaels Dag samme Aar "). Hvorledes han er kommen fra denne
Gjcrld, og om han er forbleven ved Eriks Hof, .vides ikke. Naar og
hvorledes han dsde, er ogfaa hsist usikkert. Nogle sige, at han under
Opholdet hos Kongen dsde i 1420 og lcegge til, at han ved Gift
eller paa anden svigfuld Maade blev myrdet af Kongens Hofmcend,
der bare Avind til ham. Andre derimod, og det vistnok med stsrre Ri
melighed, antage, at han har levet indtil henimod 1430, men borte fra
sin Biskovsstol, af hvilken han kun opbar Indtcegterne, medens han lod
den bestyre ved sine Ombudsmcend. Vist er det, at indtil 1430 ingen
’) Om St. Antonius afViennes Orden, en Congregation af reguloere Kanniker,
der tillige regnedes blandt Tiggermunkene, see Langes Klhist. 2den Udg. 65
—67. En Udsending af denne Orden ved Navn Theodorik, der gav fig ud
for at helbrede Sygdomme og uddele Aflad ved Hjcrlp af St. Antonius’s
Been, kom for fprste Gang i 1403 til Norden og optraadte i Vadftena i Sve
rige. En Underordnet eller Efterfelger af ham maa Ivent SaSse have vcrret.
’) Ny D. Mag. I. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
