Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aslak Bolt Grkebisiop. 467
Erkestol, naar den nest blev ledig. Denne Omftendighed har uden
tvivl forsinket Aslaks Udncevnelse. Endnu den 22de Februar 1429
kaldes han Biskop i Bergen og ikkun Postulatus til Erkesedet
Men endelig erklerede Pave Martinus ved sit Brev fra Rom af 27de
Januar 1430, at han valgte den postulerede Aslak til Erkebiskop,
og derfor gav sit Samtykke til Lesningen af det Baand, som bandt
denne til Bergens Kirke, idet han forflyttede ham til Forstanderskabet
for Nidaros’s Aslak Bolt’ var den ftrfte Erkebiskop i Nidaros,
som stadigen forte Navn af: det pavelige Sedes Legat," hvilket blev
almindeligt for hans Efterfslgere.
Skjent det saaledes trak noget i Langdrag med den pavelige
Stadfestelse af Aslak Bolts Valg til Erkebiskop, saa findes dog denne
allerede i Begyndelsen af 1429 at have flpttet sit Gods fra Vergen
til Nidaros og maaskee har han ogsaa allerede da forelebig over
ta get Erkestolens Bestyrelse. Dennes ekonomiske Stilling synes ved
Aslaks Tiltredelse ikke at have vcrret i den bedste Orden. Thi for
uden den allerede omtalte Gjeld til Kongen, der heftede paa den,
var der ogsaa, uvist af hvilken Grund, indtraadt hos Almuen en
Uvillie i at udrede visse Idelser, som fra gammel Tid tilkom den,
men som nu mangesteds vare standsede. Allerede i den gamle Fro
stathings Christenret sindes vedtagen en aarlig Idelse til Erkestolen
under Navn af Olafskorn og en anden under Navn af Mikjals
korn, den sidste at udrede paa Mikaelsmessedag med en Skjeppe af
hver fuld Vonde, en halv Skjeppe af hver Envirkesbonde (einvirki)
og een Pening af hver les og ledig Mand (eini^pr). Beder til
Erkebistoppen vare fastsatte for Undladelsen heraf. Det samme Paa
lceg findes gjentaget i Jons Christenret I disse tyende Idelser,
ligesom og i en tredie, der kaldes: Erkebiskops -Gave (erkibi-
BkupB Fii)f), hvis Wlde ikke kjendes, var det, at der var kommet en
Standsning, hvilken Aslak lod sig det vere meget magtpaaliggende
hastigst muligt at bortrydde. Allerede i 1430 og 1431 var han virk
som herfor i selve Throndhjem, i 1432 under sin Visitation paa Haa
logaland i Mai og Juni Maaneder fik han Venderne der til at un
derkaste sig den gamle Ydelse ester en vis Beregningsmaade i Fisk,
og i 1433 synes han at have bragt Sagen i fuldkommen Orden for
Throndhjems Vedkommende. Han sees at have taget sig af denne
for Erkestolen udentvivl vigtige Sag med Kraft og Raskhed, og han
drev derfor ogsaa sit Dnske igjennem
I Forbindelse med Aslaks Streben for at bringe de ovennevnte
’) Ny D. Mag. I. 3. 2) N. Dipl. I. 521. -) Ny D. Mag. I. 3. <) N.
g. L, l. 142, 11. 366. 5) Aslak Bolts lordebog 1, 2; Ny Danfie Maa.
I. 33—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
