Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
Anklage mod Blrgitttnerordenen.
I 1427 sinder man, at en Generalconfessor allerede har vaeret ansat
og Brsdreconventet istandbragt. Men fsrst i 1434 erkjendte Moder
klosteret i Vadstena Stiftelsen som fuldendt, idet nemlig Vadstenas
Diarium siger: i dette Aar begpndte Medlemmer af vor Orden at
bebo Munklifs Kloster i Bergen, hvilket for havde tilhsrt Brsdre af
den hellige Benedictus’s Orden" Fsrst ved den Tid er da rime
ligvis en Abbedisse bleven indviet til Klosterets sverste For
stå nderske, og Sestrenes ligesaavel som Brodrenes Samfund blevet
fuldtalligt 2).
Men imedens Birgittinernes Orden saaledes, under Kong Eriks
varme Beskyttelse, udbredte sig og flog Rod i alle de tre nordiske Ri
ger, trak sig, som allerede yttret, et Uveir sammen over den fra uden,
hvilket truede Ordenens Tilvoerelse i det mindste i dens oprindelige
Form. Samlivet mellem Sostre og Brsdre, rigtignok under paa
buden streng Afsondring, men dog i eet og samme Kloster, synes tid
lig at have vakt Betcrnkeligbedcr hos En og Anden, og at have sat
onde Tunger i Rsrelse og onde Rygter i Omlsb. Udentvivl har
dertil meget bidraget den Omstcendighed, at den forste Abbedisse i
Vadstena, Ingegerd Knutsdatter, skjsnt hun var den hellige Birgittas
Datterdatter, dog ingenlunde viste sig det hende betroede Embede ver
dig, men tvertimod forte et saa letfcerdigt Levnet, at man nsdtes til
at lade hende aftrcrde Dette kan nemlig ikke andet end have vakt
stor Opsigt, og givet Anledning til at Mange drog Slutninger fra
Forstanderstens Adfcerd til Livet i det hele Klostersamfund.
En Augustinermunk ved Navn Johannes fremkom endelig med en
formelig Anklage mod Ordenen, idet han paastod, at Nonnernes og
Munkenes Samvcer i eet Kloster, trods den paabudne strenge Afson
dring, foraarsagede et utugttgt Levnet, og at man derfor burde iverk
satte en Adflillelse af Klostrene, saaledes at hvert Kfsn fik sit scerstilte.
Denne Anklage virkede, at i 1428 en Stevning udgik fra Rom til Or
denens Forstandere at mode i Lybek for at afgive Ovlysninger for
den i Sagen beffikkede Dommer, en Kardinal Johannes Hvorle
des denne Stevning blev adlydt, og om Sagen i Lybek er bleven rsg
tet med Alvor, vides ikke; men saameget sees, at Ordenens Anklagere
ikke dengang ere blevne bragte til Taushed. Thi paa Conciliet i Ba
sel hcevede sig igjen Stemmer mod Ordenen, baade med Hensyn til
de blandede Klostere og til den hellige Birgittas Aabenbaringer; og i
i) Bcr. Bv. l. i52.i 52. -) Om hele denne Forandring see Langes Klhist.
124—126, 458—472, 775—780, 2den Udg. 280—294. ’) Lgbr. 111. 851;
jfr. vinr. Vu6«t. sc>-. ,-. Bv. 116, 131; i Diariet er imidlertid ikke <alt om
Aarsagen til hendes Resignattock. «) Pontop. 11. 550 f, under 1428; jfrt.
m. vinr. V»6«t. Ber. r. Bv, I. 147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
