Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Fjerde TidSrum.
Om denne ussmmelige Adfcrrd var forscetlig og forud overlagt,
og saaledes en Ittring af visse Bisioppers og Proelaters Uvillie og
-Opsoetsighed mod deres Metropolitan, — eller om den kun har varet
en Felge af den i lcengere Tid raadende Slaphed i Kirkestyrelsen, og
Uvantheden med Provinsialconcilier, — dette lader sig ikke med Sik
kerhed afgjsre. Det forste synes imidlertid ei ganske utroligt; og Er
kebistoppen maa med Hensyn til nogle af de Udeblevne virkelig have
fortolket deres Opforsel paa hin Maade. Han udstedte nemlig den
29de August 1435 fra Bergen en Kundgjsrelse, hvori han bittert be
klagede sig over den mod hans Kaldelse og Befaling udviste Foragt,
og tillige, ifolge Overlceg med de tilstedeværende Geistlige og med
deres enstemmige Samtykke, erklcerede dem, som modvilligen eller og
uden at angive fyldestgjorende Undfiyldning vare udeblevne, for at
vcere faldne i Straf overensstemmende med de canoniste Forskrifter.
Han henvendte dette til alle dem, som havde undladt at sende Fuld
mcegtige, men navnligen til Bistopperne lon af Oslo, Thomas
af Orknserne og Peter af Hamar, hvilke han betydede, at de,
ifslge visse opgivne canoniste Bestemmelser, selv havde udelukket sig
af deres Medbrsdres Samfund, indtil de paa en selgende Synode
vare afioste og deri igjen optagne, — og til Sslve Abbed a f
Halsna, hvilken han suspenderede fra Embedet, indtil han havde
givet passende Opreisning og var bleven lost af Erkebistoppen ’).
Man seer, at Erkebiskop Aslak tog Sagen ganske alvorligt, og at
han ikke vilde lade dem, som han ansaa for mest skyldige af sine Lyd
bistopper, slippe ganske urevsede fra deres Opscrtsighed. Det er ellers
mcerkeligt nok, at de to for Modvillighed anklagede norske Bistopper
netop ere de danskfsdte lon af Oslo og Peter af Hamar. Har
Erkebistoppen maaffee iscer villet dem til Livs paa Grund af deres
Nationalitet ? eller fordi han ansaa dem som Formcrnd og Ledere for
et danskt Parti i Norge, der arbeidede for Danernes Indflpdelse i
dette Riges Anliggender til Skade for dets Selvstcrndighed og dets
egne Berns Ret? Ganske usandsynligt er det ikke, at siige eller lig
>) Erkeviskoppens Brev, der giver Underretning om det her fortalte, findes hos
Pontop. li. 563—565 (ett. Assir. i Varthol. 111. 844—847?). At Vp. Olaf
af Bergen ikke var tilstede, havde fin gyldige Grund deri, at han tilligemed
Thorleif Provst til Apostelkirken netop dengang, i August Maaned, vare med
en heel Dccl af det danske Rigsraad i Kongens Grinde i Stokholm for at
underhandle med de Svenske i Anledning af Urolighederne i Sverige (Hadorf
11. 91 ; Lgbr. IV. 104). Bp. lon af Oslo findes vift nok ogsaa i dette Aar
at have virret i Stokholm, udentvlvl i Kongens Grinde, og Vp. Olaf til-
forordnet; men dette var senere, nemlig ved Midten af October, saaledes at
dette neppe kunde undskylde hans Udeblivelse fra og Ringeagt for det tilsagte
Eoncllium i Bergen. Hadorf 11. 98, 99; N. Bipl. il. 540.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
