Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
Anker mod Kong Grit i alle tre Riger.
Arving til Kongedsmmet, og at Erik sogte at sikkre ham dette
efter sin Dsd kunde for dem ikke vcere i mindste Maade stedende.
Ganfle anderledes forholdt det sig derimod med Danmark og
Sverige, der begge for Foreningen havde vceret frie Valgriger, og
for hvis Skyld utvivlsomt Beftemmelserne om Kongevalget vare ind
fsrte i det ffrevne Foreningsudkast. Selv om Almenheden i Danmark
og Sverige kjendte Foreningsbetingelserne, maatte den betragte Eriks
Bestrebelser for Bugislaf som stridende mod Rigernes Valgret, hvilken
kun var indskrcrnket for det Tilfcrlde, at Kongen efterlod Sen. Men
kjendte den ikke Foreningsdokumentets Bestemmelser, da maatte Eriks
Fremgangsmaade i endnu hsiere Grad forekomme den som en Krcen
kelse af hvert enkelt Riges gamle Lov og Ret. Man sinder ogsaa,
at- baade i Danmark og Sverige Eriks Fremfcerd i dette Stykke har
afgivet en af Hovedankeposterne mod ham, og hvad Danmark angaar
kan man nersten sige, at den var den afgjsrende. Thi skjent man i
Danmark maaflee men end i Sverige underordnede sin Valgret visse
Hensyn til Arveretten, saa kunde dette i ncervcerende Tilfcelde kun lidet
hjcelpe. Da nemlig Loven ikke her som i Norge opstillede nogen be
stemt Arvefslge, saa maatte man i at bestemme Arveberettigelsen, hvis
man vilde tåge Hensyn til denne, ncermest gaa efter Slegtflabsgraden,
og da var Eriks Sesterssn, Kristoffer af Bayern aabenbare een
Grad ncermere end Bugislaf. Man marker ogsaa, at det danske
Rigsraad allerede omkring 1434, og maastee langt tidligere, har fastet
sine Dine paa Kristoffer; og hans Bessg i Danmark i det ncevnte
Aar bar neppe sundet Sted uden efter de danske Stormamds hemme
lige Tilskyndelse Men Erik ssrgede den Gang for at faa ham
fjcern.t saa hastig som muligt.
Sammenfatter man i Korthed de Ankevofter, som fremfsrtes mod
Kong Erik i alle tre Riger, da Misnsiet med ham brsd ud til aaben
bar Opstand, da ere de i Hovedsagen selgende: — 1) Ligegyldighed
med Rigsstyrelsens Gang; — 2) Indgreb i Kirkens Rettigheder; —
3) Foragt for Rigernes Raads Forestillinger; — 4) Rigernes Ind
vikling i edelcrggende Krig; — 5) Rigernes Udsugelse ved overdrevne
og ulovlige Skattebyrder;— 6) Indscettelsen af haarde, lovlese, rov
gjerrige Embedsmoend, hvilke dertilmed jcevnligen vare Udlamdinger i
det Rige hvor de indsattes; — 7) Anslag mod Danmarks og Sve
riges gamle Ret til frit Kongevalg; — og endelig 8) Krcenkelse af
hvert enkelt Riges Selvstcendighed og derved bevirket Forstyrrelse af
Statsforeningen. — Herved maa man dog vel mcerke sig, at disse
Ankeposter, skjent de vare fcelles for Sverige og Danmark, ingen
lunde strar i Eet og Alt tiltraadtes af Norge. Der holdt man sig
i) lahn 189.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
