Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Uroligheder i Norge. Amund Sigurdsftn.
Personer, der paa denne Tid maa have beskyldt Hsvedsmanden paa
Akershus, den for ncrvnte Svarte-Isnes, for at gaa for lemfoeldigt
tilverks mod de Opscetsige, ja vel for at spille under Doekke med disse
og puste til Oprsret ; thi han fandt det fornodent, at optage den 15de
Oktober et Vidnesbyrd om sit Forhold, for at retfcerdiggjsre sig hos
Kongen l). Han viste sig dog som fuldkommen tro imod denne, da
man fra begge Sider mod Aarets Slutning atter greb til Vaaben.
Dette stede rimeligvis dog fsrst, efterat Stilstanden den Ilte
November var udlsben, uden at endnu noget Raadsmsde var kommet
istand. Amund Sigurdsssn bemcegtigede sig, eller besad allerede fra
tidligere, den faste Bistopsgaard i Oslo. I December Maaned
rykkede Svarte-lones med Sigurd lonsssn og Oslos Lagmand Si
mon Bjsrnsssn i Spidfen for alle Oslos Borgere, der fslgelig have
holdt fast ved Kongens Sag, mod Bistopsgaarden og begyndte der at
beleire Amund. Denne kom herved i Forlegenhed og lyttedc nu til
sine Modstanderes Opfordring, der gik ud paa, at han skulde vende til
bage til sin Lydighed mod Kongen og Rigets Raad. En Overens
komst blev stuttet den 13de December, hvorved de tre Hsvedsmcrnd
for det kongelige Parti lovede Amund, at ville udvirke for ham Kon
gens Naade, eller, hvis dette ikke kunde stee, ssrge for hans Sikker
hed. Han opgav derpaa Bistopsgaarden til Svarte-Isnes paa St.
Halvards og Kongens Vegne og lovede med sine tilstedeværende Til
hcengere aldrig meer at stulle vcere Kongen, Riget eller Rigets Mcend
imod, men tvertom for Fremtiden tjene Kongen efter bedste Evne,
ligesom han gjerne vilde bede om Kongens Naade. Han udstedte her
paa sit Brev, hvilket fem af hans Tilhcengere med ham beseglede
Det vigtigste Skridt til Rolighedens Gjenoprettelse i Norge var
saaledes allerede gjort for Raadet traadte sammen i Oslo. Thi at
dette ikke var steet, eller i det mindste ikke Erkebistoppen ankommen,
da Overenskomsten med Amund Sigurdssn stuttedes, synes fremlyse
af, at Erkebistoppen derved ikke ncevnes, hvilket vilde vcere uforklar
ligt, hvis han dengang havde vceret tilstede i Oslo. Strar efter
maa han imidlertid have indfundet sig, og Conciliet i det mindste ta
get sin Begyndelse, eftersom dets Statuter, som tidligere sagt, ere ud
fcerdigede den Wde December 1436 Raadet var lcrnge samlet i
Oslo udentvivl af den Grund, at man baade fandt det nsdvendigt at
’) N. Dipl. 111. 528. 2) N. Dipl. 111. 528—529. Det forekommer mig,
med Diplomatariets Udgiver, at ved St. Magnus’s Dag, her maa forstaaes
den fer luul, eller Magni translatio, nemlig 13de December, ikke den al-
mindelige Magnus-Messe, den l6de April. Hele Sammenhangen i Begiven-
hederne synes mig tale for, at den ftrstncrvnte her er meent. S. o.
f. 11. 491.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
