Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525
Kong Erik afscettes ogsaa i Norge. Rigets Tilstand under ham.
han i 1410 oprettede et Kloster for dem i Landskrona. Til Norge
kom imidlertid denne Orden ikke ’).
Mcerkeligere er det Forscet Kong Erik engang havde, at oprette
en Hsiskole, eller som det paa Latin hed: studium etsteds
i sine Niger. Dertil udfordredes, ester Tidens Begreb, pavelig Til
ladelse, og Kongen henvendte sig om en saadan til Pave Martinus V.
Denne opfyldte hans Bon, og tillod i en Bulle fra Florens af 26de
Mai 1418, at et Universitet maatte oprettes etsteds i hans Niger ester
Erkebistoppen af Lunds og Bistoppen af Roskildes ncermere Bestem
melse (altsaa ganske vist i et af deres Viflopsdommer), hvilket Uni
versitet skulde npde samme Friheder som Universiteterne i Paris og
Bologna, dog maatte Theologi der ikke foredrages Det
er rimeligt, at en Hsifiole for Geistlige, der vilde uddanne sig til
Kirkens hoiere Embeder, netop var det som Kongen og hans Raad?
givere snstede, og at Pavens Tilladelse med den ncevnte Indskrcenk
ning syntes dem at vcere uden synderligt Verd. Deraf kom det uden
tvivl for en stor Dccl, at der under Erik intet Skridt blev gjort for
at bringe det udtalte Forscet til Udfsrelse. Det blev forst igjen op
taget meer end femti Aar senere.
Uagtet det ikke lykkedes dengang at faa oprettet en Hsistole inden
de forenede nordiske Niger, saa indtraadte dog ved denne Tid en For
andring med Hensyn til Stedet, hvor den nordiske og navnligen den
norske Geistlighed ssgte sine hsiere theologiste og kirkeretlige Kund
staber. I 1419 blev nemlig et fuldstcendigt Universitet oprettet i No
stok, og dette drog snart, paa Grund af sin ncermere Beliggenhet»
og det lettere Samkvem, Studerende fra alle de nordiske Niger til
sig. De norske Geistlig es hoiere Uddannelse ved Universiteterne i
England og Frankrige ophsrte fra nu af, som det lader, saa godt
som ganske, medens det videnskabelige Baand derimod mellem Norge
og Tydstland stedse droges fastere sammen, — noget som dog maastee
allerede kan siges at have vcrret forberedet ved de tydffe Hansestceders
Ovcrvcelde i de norske Handelsforhold.
Siden Harald Haarfager, det norske Riges Grundlcegger, havde,
paa Magnus Eriksssn ncer, Ingen siddet i Norges Kongedemme saa
lcenge som Erik af Pommern. Men som Norge under Haralds Sty,
relse forst fremtraadte i Staternes Rekke, saa syntes det under Eriks
at vcere paa god Vei til atter at udsiettes af den. Hans Konge
dsmmes Tid var for Norge et halvt Aarhundrede af Ulykke og Ned
verdigelse. Ide forste tredive Aar synes Nordmcendene ikke ret at
have vceret sig sin mislige Stilling bevidste, ligesom de i det Hele
’) Daugaard om de dansie Klostere 28 -) Pyntop. n 521—526; Hvitfelbt
under 1418.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
