Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Kong Kriftoffers Ded 1448.
at det Rige, som udtalte Ynsket, stulde blive det andets Mester, ’ og
opnaa Forrangen i Statsforbundet. Nordmcendene, hvis Selvstcen
dighedsfolelse i Eriks sidste Aar og under Kristoffers korte Regjering
havde vundet en Smule Liv, ncerede for sin Part neppe noget hsiere
Dnste end at bevare sin Selvstendighet», ligemeget om udenfor eller i
Forbund med de tyende andre Folk. Men- da fsrst Splid mellem
disse var udbrudt, og hvert af dem havde valgt sin Konge, saa stroebte
ogsaa hvert af dem’ at bringe Norge over paa sin Side. To Partier,
et svensit og et danfft, dannede sig saaledes i Norge, og Landet fandt
sig, for det ret havde klaret sig sit Forhold, splittet ved en indre Tvist,
der gjorde det til et let Bytte for den mcegtigere og listigere af de
tyende udenlandste Medbeilere.
Kong Kristoffer dsde uventet, barnlss, og uden at have fsiet no
gensomhelst Foranstaltning til eller givet nogetsomhelst Vink om Val
get af sin Eftermand. For Danmark og Sverige stod nu deres gamle
Valgfrihed aaben; og for Norge var heller ingen anden Udvei end
at gribe til et Kongevalg, efterdi ingen lovlig Arving til Kongedsm
met gaves, med mindre det vilde vende tilbage til Erik af Pommern
og hans tydske LEt, eller opssge sig en blandt Kristoffer af Bayerns
ligeledes tydfie og forresten Nordmcendene ganske ukjendte Slegt
ninge. At et Samraad mellem de forbundne Niger burde finde Sted,
fsrend hvert enkelt af dem stred til et eensidigt Kongevalg, laa vistnok
i Forbundets Natur og var ved forskjellige Leiligheder udtrykkeligen
udtalt; men hverken gaves herfor strengt bindende Lovbud, eller endnu
meget mindre gyldige Lovbestemmelser om hvor og under hvilke For
mer et saadant Samraad om fcelles Kongevalg ftulde finde Sted.
Hvad herom var talet og bragt i Udkast havde aldrig vundet virkelig
Lovskraft.
Det danske Rigsraad stal, efter Nogles Beretning, have opfordret
de tyende andre Rigers Raad til et Msde Dette er dog uvist,
da Andre sige, at de Danske efter Kristoffers Dsd ilede med at aabne
eensidige Underhandlinger, sigtende til at bescette den ledige danske
Kongestol 2). Det danske Rigsraad snskede nemlig at benytte Leilig
heden til at forene Hertugdsmmet Slesvig igjen med den danske Krone
og tilbod derfor denne til den siesvigske Hertug og holsteinsie Greve
Adolf, en Fyrste, hvis Klogskab, Tapperhed og Styrerdygtighed Dan
mark i den langvarige Krig mellem ham og Kong Erik havde faaet
prove. Adolf undveg imidlertid Valget, men henviste til sin Ssster
ssn og Arving, den tre og tyveaarige Grev Kristiern eller Kristian af
Oldenborg.
!) Hvitf. under 1448; lahn 202. -) Lagerbr. IV. 411—414 efter celdre
Kilder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
