Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Mellemrige i Norge.
hvilke endnu vare i friskt Minde. De, som toenkte sig, at Norge
burde benytte Tilfoeldet for at faa sin egen Konge, . vaklede, som det
lader, mellem sin fordums Drotsete, Sigurd lonsssn, og sin gamle
Herre, Kong Erik; ogsaa Jarlen af Orknserne (Villiam Sinklar?)
stal have vceret nawnet ’). Af disse var dog vel Sigurd lonsssn
den eneste, om hvis Valg der kunde blive for Alvor Tale ; han synes
nemlig at have havnet stort Parti for sig af Norges Almue. Men
han lader ikke til at have nceret noget sterkt Vnste om at vinde Nor
ges Kongedomme, tvertimod var han snarere stemt for Opretholdelsen
af det aldre Statsforbund.
Da ved Kristoffers Dod Norges Kongedomme var blevet ledigt,
skulde efter celdre norsk Lov og Sedvane Erkebistoppen af Nidaros
trcede i Spidsen for Rigsstyrelsen. Men Erkebiskop Aslak var den
gang, som det lader, i Nidaros -), altsaa fjcrrnet fra Valgbevcegel
sernes Skueplads i Sverige og Danmark. Man sporer heller ikke for
det Fsrste nogen. Virksomhed fra hans Side for hastig at istandbringe
et Valgmode for Norges Vedkommende. Maaskee har han ventet, at
Landets Hovdinger, efter Kong Magnus’s Lovs Bydende, skulde felv
kaldte komme til Nidaros for i St. Olafs Ncerhed at foretage
et Kongevalg; eller ogsaa har han gjerne seet Sagen udsat for at af
vente Tingenes Gang i Sverige og Danmark, fer man for Norges
Vedkommende fattede sin Beslutning. Imidlertid maa de Raadsmed
lemmer, der vare tilstede i Oslo, dengang Styrelsens egentlige Scede,
og i de nærliggende Landsdele, have bestemt sig til at stille Sigurd
lonsson i Landsstyrerens Spidse som Rigsforstander ; og denne
Beslutning synes Raadet i Almindelighed, og fslgelig vel fsrst og
fremst dets Formand Erkebistoppen, at have tiltraadt. Man har i det
mindste af 26de Juni 1448 et Landsvistbrev, udstedt i Oslo af Prov
sten Gunnar Holk, Norges Niges Kansler", hvilket denne siger sig
at give ifolge Fuldmagt af Hr. Sigurd lonsssn, Ridder og Rigets
Forstander og alt Rigets Raad i Norge" ’). Fsrst ud paa Som
meren satte Erkebisiopven sig i Rerelse, og det, som det heder, ifelge
Skrivelse fra nogle a f Rigets Raad, der bade ham komme til
dem i Oslo. Ved denne Tid har han udentvivl havt Underretning
om Karl Knutssens Valg til Sveriges Konge, hvilket foregik, som
fsr sagt, den 20de Juni ; og han har ganske vist strar taget sit Parti,
nemlig at virke for Karls Valg ogsaa til Norges Konge, og derved
for Norges Tilslutning til Sverige. Han fulgte Indbydelsen til
Raadsmsdet i Oslo. Men fsr han forlod Throndhjem, raadfsrte
’) Hadorf 11. 161. 2) Der udstedte han idetmindste den 20de April 1448 et
Brev vedkommende fit Kapitels Kommune. Schenn. Domk. Befir. Anh. 61.
-) N. Dipl. I. 587.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
