Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
Kong Karls Kroning og Tilbagereise til Sverige.
paatrcengende Tilfcrlde kalde Norges Raad til Sverige. Brevet blev
medbeseglet af elleve svenske Riddere — Mange af Artiklerne
stemme med Kristians Haandfcrstning ; men hvad der loves Kirken i
den fsrste Artikel er eicndommeligt for Karls, og viser, at Erkebiskop
Aslak har forstaaet at benytte Leiligheden til Hierarchiets Bedste.
Stadfestelsen fra Karls Side af den tunsbergske Overenskomst af 1277
— thi ikkun den kan her vare meent - er, saavidt vides, den fsrste
kongelige Stadfestelse, der er bleven den til Dccl, siden Kong Magnus
Lagabster forst indgik paa den, og Kong Erik Magnusssn igjen
brsd den.
Fire Dage efter Karls Kroning blev den 24de November i Thrond
hjem (rimeligvis i Nidaros) et Brev udstedt til Kong Kristian af
Danmark i Almuens Navn baade nordenfjcelds og ssndenfjcelds",
hvori paa det Bestemteste erklceredes, at man ikke vilde have ham til
Norges Konge; thi de havde aldrig vceret tilkaldte til hans Valg efter
Lovens Bydende, og de havde ikke dertil givet sit Samtykke. De vilde
heller ikke bryde det Venstab, der fra gammel Tid var mellem Norge
og Sverige, paa hvilket sidste Rige de havde hort, at Kristian feidede.
De fremstillede den hele Gang af Kongevalget hos dem: hvorledes
baade Erkebistovpen og Hr. OlafNilsssn havde anbefalet dem Karl Knuts
ssn, men hvorledes de ogsaa paa den anden Side havde hort om den
Medfart, Erkebiftoppen havde lidt i Oslo og senere, og om Kristians
Valg paa ulovligt Sted, tvert imod Norges Lov og Almuens Vi
dende og Villie; de havde derfor indbudet Kong Karl, som ogsaa nu
var kommen, og var hleven valgt og kronet til Norges Konge paa
det Sted, hvor Loven udviser, at Kongen bor vcelges og krones, nem
lig i Throndhjem. De have fornummet, at Kristian mente sig at
vcere ret Arving til Norges Rige"; men dette kan aldrig bevises
efter ret Norges Lov. De havde og erfaret, at han til nceste St.
Johannes Tid agtede sig til Throndhjem; men dette var unyttigt, da
ingen af Norges Almue med sin gode Villie skulde hylde ham, hvor
for han burde lade den Reise fare. Brevet blep beseglet med Thrond
hjems Landssegl og medbeseglet af syv Tilstedeværende, alle rimelig
vis Vender af Thrsndelagen ").
Samme Dag, som dette Brev blev udstedt, tiltraadte Kong Karl
sin Tilbagereise til Sverige, efterat han havde indsat til Rigsstyrere
under sin Fravcerelse Erkebiskop Aslak samt de tyende norske Riddere
Aslak Thordsssn og Einar Fluga. Han for over lamteland og kom
til Stokholm tolv Dage for Jul -).
Norge havde saaledes tyende Konger, der stode fiendtlige over for
hmanden. Karl havde Fortrinet af et folkeligt Valg, af Erkebiskop-
l) Thorkel. Anal. 136—t40. 2) Hadorf 11. l66—l?0. 3) Sy. Rimkrpn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
