Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
Paven vcelger Henrik Kaltelsen tll Grkebisiop.
f<rstelse. Han maa alligevel have troet sig i. sin gode Ret og sikkert
haabet paa sin Sags Fremme i kommende Tider; thi han nedlagde
ikke Navnet af Electus. Marcellus var egentlig Kongens Valg,
oa havde Lofte om hans Stadfestelse, dog, som vi have seet, under
Betingelser, hvis Opfyldelse kunde have sine store Vanskellgheder.
Henrik Kalteisen endelig var indsat af Paven og, som man maa
antage, ogsaa indviet af denne.
Da Henrik i 1452 kom til Danmark med Pavens sedvanlige
Anbefalingsbrevet, vovede Kongen i Pegyndelsen ikke at negte Pa
vens Valg sit Samtykke. Han vilde det saameget mindre, som Mar
cellus^ Uvenner for Vieblikket maa have faaet Kongen til at tro, at
han havde opfort sig svigagtigen baade mod Kongen og Nwaros s Ktrke.
Han modtog derfor Henrik som Erkebistop, lod ham afloegge Naadsed og an
befalede ham ved sit Brev fra Kjsbenhavn af3ote August til Nidaros s Ka
pitel som Erkestolens lovlige Foresatte. Dog gjorde han dette paa sit danste
Raads og sine danske Prcelaters Tilskyndelse, uden Samraad med stne
norske Raadgivere, af hvilke ingen da var tilstede hos ham -). Hen
rik drog derpaa til Norge, og var i Februar 1453 i Bergen, hvorfra
han den 12te i ncevnte Maaned udstedte en Rundskrivelse t<l Provm
sens Geistlighed angaaende Indbetalingen af den ham tilkommende
Palliehjcelp (zub^i^um pallii), hvilken skulde udredes med Halvdelen
af alle SognekirkerS Indkomster ’). Inden Udgangen af Mm -var
han ved sitScrdeiThrondhjem, hvor han med flere af Naadet, blandt
hvilke Biskovverne Thorleif af Bergen og Jons af Fcerserne, samt Alf,
Provst tll Apostelkirken, den Iste Juni var tilstede paa et Mode, af
holdt i Erkebiskopsgaardens Borgestue, i Anledning af nogle Urollg
heder som’ vare vakte i Throndhjem ved den svenfie Konges Udsen-
Henrik modtages imidlertid af Nordmoendene og iscrr, som det
lader af Thronderne med Uvillie. Han var en Udlamding, übekjendt
’ med Folkets Sprog og Seder, desuden ved sin Alder og Svagellghed
uskikket til de Besvcerligheder, f. Er. Reiser til Lands og ttl Vands,
som hans Gmbede medfsrte. Raadet og Folket ansaa hennk for at
vcere sig paatrcengt af Paven mod Kirkens Ret, og for at vcere af
Konaen samtykket, uden at vet norske Raad derved var adspurgt, og
med Overtrcedelse af hvad Konge.n i sin Haandfcestning havde lovet,
nemlig ikke at skulle inddrage Udlcendinger i Norge uden Raadets
>) N Divl I’ 593-596. Anbefalingsbrevene ere givne i Rom den 28de Febr.
1452 (urigtig 1451). ’) Kongens Brev til Nidaros Kapitel af 30te
August 1452 Ny D. Mag. Yl. 48-51; det norsie Raads Skrivne t.l
Paven af 15de October 1453. N. Dipl. 111. 598. ’) Sk. Lit. S. S.
XVI. 33, 157. 4) lahn 537-539; Krist. !’s Dipl. 52-54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
