Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Kong Kriftians fortsatte Bestrebelser for Marcellns.
mod Henrik Kalteisen, nemlig at han var en Udlcrnding og den norske
Kirke paatvungen. Naar Kristian ligeledes truede med, atNordmoen
dene kunde faa i Sinde at falde fra den romerske og gaa over til den
grcefk-russifke Kirke ’), — saa kunne dette, om der laa nogen Sandhed
deri, neppe gjcelde andre end det nordligste Norges, Finmarkens og maasiee
Haalogalands Indbyggere, der stode i megen, men oftest dog fiendtlig
Bersrelse med Rusland ;. anvendt paa Nordmcendene i Almmdelighed,
som af Kristian gjort, maa det agtes for at have vceret mildest -talt
en uhyre Overdrivelse. Noget rimeligere kunde det lyde, naar Kon
gen i Begyndelsen af 1456, i Anledning af Pavens gjentagne Ovfor
dringer til ham, som til Europas ovrige Fyrster, om at istandbringe
et Korstog mod de osmanniske Tyrker, der i 1453 havde indtaget Kon
stantinopel, erklcerede, at Christendommen i Norge havde meer at frpgte
af Henrik Kalteisens Indtrcengen end af Tyrkerne’^). Uundgaaeligt
var det nemlig, at Erkestolens lange Ledighed maatte bevirke Uorden
otz Forvirring i den norske Kirkestprelfe. Men Sporgsmaalet bliver,
om ikke Kong Kristian her, ved sine haardnakkede Bestrebelser for
Marcellus, var ligesaa skyldig som den romerske Kurie vedsinFast
holden paa Henrik Kalteisen, — og om ikke Striden baade, let
og snart havde ladet sig bilcegge, hvis Kongen strar, da Henrik havde
erklcrret sig villig til at fratrcede, og Kurien negtet at stadfceste Mar
cellus, havde understottet den af baade Kapitel og Folk virkelig at
traaede Olaf Throndsssn.
Men saa forblindet var Kongen i sin Forkjcerlighed for sin Ynd
ling og i sin Paastaaenhed paa at drive sit Valg ved denne Leilig
hed igjennem, at han ikke alene tillod sig Usandheder for at naa sit
Maal, og gjorde Marcellus’s Erkjendelse til Vilkaar for enhver Foie
ligl/ed, Paven krcrvede af ham, — men endogsaa godkjendte virke
lige Anmasselser mod hans kongelige Myndighed, hvilke Kurien kunde
Made sig, naar han blot. troede derved muligen at kunne bevoege den
til Eftergivenhed for hint hans Indlingssnste. Paven igjen fra sin
Side msdte Kongen med Klogffab ofte endog med Smiger, men var
i Hovedsagen übotelig. ’ Og Aarfagen var udentvivl, deels at Kurien
hendte Forholdene i Norge bedre end Kristian troede, deels at den var
overbevist om Marcellus’s Uverdighed, trods alle Kongens Forsikrin
ger om det Modsatte.
De.t var ikke Pave Nikclaus V alene, der udviste denne fiendske
Stemning mod Marcellus; Cal ir tus 111, som fulgte Nikolaus den
Bde April 1455, var ham ligesaa ugunstig, og vilde ligesaa lidet som
sin Formand modtage Henrik Kalteisens Resignation Kong Kri-
!) Ber. r. v. vill, 369. 2) Bor, ,’ v. Vlll. 396, ’) Kriftians Brev ttl
Keiser Fredrik Ber. r. v. Vlll. 366, til Kg. Alfons sft. 369.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
