Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Fjerde Tibsrum,
mod Stemmer i Raadet, der have talt for Norges fri Kongevalg, —
og at han derfor har vundet Bifioppcrne ved at stadfceste hun for
Kongedsmmet mindre end gunstige Overenskomst. Dette er dog lun en
los Gjetning. Vissere er det maaskee, at Kristian ved at gjere dette
Skridt just ikke har tcenkt paa at holde Overenskomsten i alle dens
Punkter med den strengeste Nsiagtighed. Med Hensyn til sine Lofter
var han ingenlunde den samvittighedsfuldeste; heri lignede han sin
Samtids store Statsmoend. Imidlertid maa man paa den anden
Side tilstaa, at der i Kristians fslgende Styrelse ikke findcs noget
tydeligt Spor til, at han er gaaet den norske .Kicks Rettigheder for
noer. Kongedommet havde forovrigt nu indtagct en saadan Stilling
lige overfor Pavedommet og Hierarchiet, at en Overenskomst som
den, hvorom her handles, ikke lcenger kunde med Hensyn til den forst
ncevnte Statsmagt agtes saa farlig og saa trykkende som den maatte
synes dengang da den udkastedes. Mangt og Meget havde siden i
Statens Forhold forandret sig, saaledes at Overenskomstens Bestem
melser ei lcenger derpaa passede; og selve den romerske Kunes Brug
eller Misbrug havde gjort mauge af dem magteslsse. At den tuns
bergste Overenskomst nu erholdt kongelig Stadfoestelse havde saaledes
langt mindre Betydning end om dette var steet halvandet hundrede
Aar tidligere.
Kristians evrige to og tyve Regjeringsaar -henlede uden at det
norske Riges eller den norste Kirkes indre Rolighed synes i nogen
mcerkelig Maade at vcere bleven forstyrret, men ogsaa udeu at uogen
Virksomhed i Kirken spores. Biskopsstifterne ere for dette Tidsrum
ncesten det eneste Kirken vedkommende, som man har at fortcelle.
Biskop Gotskalk Gotskalksson af Hole ovcde en stor
baade geistlig’ og verdslig Myndighed paa Island, idet han nemlig
med Kongens og Erkebistoppens Samtykke i lang ere Tid varVikarius
i Skaalholts Biffopsdsmme, forst i dettes Ledighed ester Biskop Got
svins Dsd og siden under Biskop Marcellus’s Fravcrrelse, og saaledes
saagodt som var Enebiskop paa Ven. Det besynderlige. Tilfcrlde
fandt imidlertid Sted med Gotstalk, at der samtidig med ham var en
Anden, der ogsaa fsrte Navn af Hole Biskop. Dette var en vis
Matheus, der forekommer i hin Egenftab som Medlem af Norges
Raad baade i 1450, ved Kristians Kroning i Nidaros samt ved Be
dsmmelsen af Olaf Throndsssns Valg, — og i 1453 ved Raadets
Indsigelse fra Bergen imod Henrik Kalteisens Valg »). Hvorledes
det har hcengt sammen med hans Biskopsdemme er ingen let Sag
at forklare. Man har gjcettet paa, at han har vccret samme Person
som Presten Matheus, der kom til Island i 1430 med Biskop lon
’) S. o. f. 11. 545, 548.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
