- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
569

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

569
Bisioftssiifter. Kristian 1 der 1481.
ftaaet i Anseelse hos Kongen og paa den Tid havt meget at sige i
Norges Raad, noget som ogsaa bestyrkes derved, at han samme Aar
1476 den 31te August, tillige med Kansleren Hr. Ivar Vikingssen
samt Ridderne lon Smor og Alf Knutsfon, var tilstede hos Kongen som
hans norste Naad i Notneby i Bleking, hvor de ovenncevnte i Forening
med hans tilstedeværende danske Raad medforseglede det Forvligtelsesbrev,
som Kristian ved den Leilighed udstedte til de Svenste for om mu
ligt igjen at blive indsat i Sveriges Kongedemme, hvilket dog ikke
lykkedes l).
Det sidste Bifiopsskifte, som forefaldt i den nokffe Kirke under
Kristians Styrelse, varda Alf Thorgardsssn af Stavanger 2)
dode, rimeligvis i 1480. Hans Eftermand var hans Sssterssn, Ma
gister Eilif Jons son, Kannik af Hamar
Provstiet ved Mariekirke i Oslo foreftodes ncesten gjennem hele
Kristians Regjeringstid af Ivar Vikings son, der ogsaa var Nor
ges Kansler. Fra 1453 af sindes han idelig ncrvnt som Provst og
Kansler hvilke begge Embeder han beklcrdte saalcenge Kristian le
vede. Et Par Gange omtales under de:me Tid Chorsbrsdre ved
Mariekirke som Vicekanslere, faaledes Peter Magnusssn i 1461
og Gudbrand Nolfsson i 1471, 1474 og 1477 «). Med Kansler
embedet har det saaledes under Kristians Styrelse vceret holdet paa
gammel Vis. Men hvormegen Indflydelse Kansleren har havt uden
for Udfcrrdigelsen af de saakaldte Landsvistbveve i Kongens Navn,
vides ikke. At forovrigt Norges hsiere Geistlighed og iscer Bistop
perne i Kristians Styrelststid svede stor Indfiydelse i Rigets Raad
og paa Norges Regjeringssager, vil den forudgaaende Fremstilling
have godtgjort.
Kong Kristians svenste Stridigheder fsrst med den gjenindkaldte
Konge Karl Knutsssn og siden med Nigsforstanderen Steen Sture
vedkomme ikke ncervcerende Emne og havde heller ikke, som det lader,
nogen umiddelbar Indflydelse paa de norste Forhold. Kristian dode den
22de Mai 1481. Han var klsgtig Statsmand efter sin Tids Maa
lestok, men uden Aandsdybde og uden Redelighed; han var virksom
uden derfor at kunne kaldes nogen god Landsstyrer; han besad per
sonligt Mod uden at voere stor Hcerfsrer; han var endelig en over-
l) Hadorf 11. 296—300. ’) Fra 1463, s. o. f. 11. 564. 2) Sml. IV. 608,
Han er ganffe vist den Islnvu« som 1458 den 25de Mai finb?s at
vcere immatrikuleret ved Universitetet i Rostok, og har da der faaet fin
Magistergrad. Norsie Saml. l. 77. N.Divl. 11. 600 (Br. af 12te Mai
1453), 111. 597 (Br. af 29de Mai s. A.); jfr. Lange Klh. 2den Udg. 399.
En lv»rus Viking sindes i 1445 den 20de Juni at vaere immatrikuleret ved
Universitetet i Rostok. Norffe Saml. I. 76. ’) N. Dipl. 111. 622. °) N.
Dipl. I. 647, 11. 664, 111. 667.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free