Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Erkebiskop Gante Rigsvikarius.
var Hans’s Net til Kongedsmmet uomtvistelig. Men en saadan For
virring havde i Tidens Lsb indsneget sig i dette Riges statsretlige
Forhold ved dets Forbindelse med Danmark og Sverige, at man nu,
selv uden at holde sig til Kristians Tilsagn af 1476, aldeles ikke kunde
siges at vcere paa det Rene med, hvad enten Norge skulde ansees for
Arverige eller Valgrige. Denne Forvirring i Vegreberne viste sig
allertydeligst i de Forhandlinger, Kong Hans i 1482 havde med sin
Broder, Hertug Fredrik, eller rettere med sin Moder, Dronning Do
rothea, paa hans Vegne, da endogsaa den Paastand kunde fremscet
tes, at Norge burde tilfalde Fredrik som Foedrenearv, eller deles
mellem Vrsdrene som andet Arvegods. Men dengang afviste Hans
denne Paastand med den Erklcering, at Norge var et Valgrige,
hvilket dog ikke hindrede, at baade han selv kaldte sig Arving til
Norge, og at Fredrik og dennes Efterkommere ligeledes antoge samme
Titel ’). Det norske Naad troede sig udentvivl at sine en Fordel i
at betragte Norge som Valg rige. Vist er det ogsaa, at holdt man
paa den ene Side fast ved Tanken om de tre Rigers Forening under
lagttagelse af hvert enkelts Selvstcendighed, og siulde paa den anden
Side Overenskomsten til Bergen mellem Norge og Danmark af 1450
have nogensomhelft Betydning, uden at det sidste Nigcs sri Valgret
ophcevedes, saa maatte man indrsmme, at en Forandring virkelig var
foregaaet i Norges Statsret, og at dette var blevet et Valgrige
Saaledes tog Erkebiskop Gaute Sagen; thi han optraadte strar
efter Kong Kristians Ded som Nigets Vikarius og ansaa fslgelig
Kongedsmmet i Norge som ledigt. I August Maaned 1481 var han
i Bergen samlet med flere Medlemmer af Raadet og afgjorde i For
ening med dem Sager, der Horte under Kongedsmmet. Saaledes ud
stedte Erkebiskop Gaute, Bifkopperne Hans af Vergen, Karl af Hamar
og Eilif af Stavanger, samt fem verdslige Naadgivere, blandt hvilke
de to Riddere lon Smor og Alf Knutsson, den 25de August Lens
brev for Thorleif Bjornsssn at vcere Islands Hirdstyrer i tre Aar
og satte Lensmcend i alle Spsler der paa Ven Og den 12te
September ncest efter udstedte Gaute, Bistovperne Hans af Bergen
og Olaf af Hole, samt Hr. lon Smor og tre Vcebnere paa Norges
Raads Vegne et Brev til Raadet i Lybek, hvorved den Ret, som
den afdede Kong Kristian, uden Raadets Vidende, havde tilstaaet
Hamborg, at handle paa Island, ophcevedes, hvorimod Bergen, som
tidligere, skulde vcere Stapelstad for den islandske Handel Erke
’) Hvitf. u. 1482; lahn 346. «) S. o. f. 11. 546. lahns Udvikling af
Norges Stilling ved denne Leilighed (343) er udentvivl i hei Grad eensidig.
’) Thorkel. Anal. 149. «) N. Dipl. 111. 678.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
