Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Fjerde Tidsrum.
Hans paa visse fremsatte Betingelser, men dog tilllge paastode,
at det endelige og formelige Valg maattc udscrttes, indtil ogsaa det
norske Raad kunde afgive Mode og fremkomme med sine Ankepunkter.
Et nyt Mode skulde ved svenske Sendebud senere aftales i Kjobcn
havn, til hvilket da ogsaa de Norske kunde indsinde sig ’).
Imidlertid ankom til det, norske Raad som Sendebud fra det
danske Jakob Fris, Biskop af Borglum, og Hr. Anders Nilsson i det
Erinde at underhandle om Hans’s Hyldning og Antagelse til Norges
Konge. Men da de ingen Fuldmagt havde til at afhjcelpe de af
Nordmcendene fremsatte Klagepunkter, og Raadet desuden ikke. vidste,
hvad der i Kalmar kunde verre vedtaget, saa sik Sendebudene intet
afgjsrende Svar paa sit Erinde ligesaalidt som paa den Indbydelse,
de medbragte til det norske Raad at modes med det danske paa en
Herredag i Kjobenhavn, der skulde holdes den 24de August. Om
denne Underhandling tilskrev Bistopperne Hans af Bergen og Eilif
af Stavanger det svenske Raad under Itide August
Men medens de danske Sendebud saaledes afferdigedes, havde
Krigsforetagendet mod Baahus sin Fortgang. Her kunde dog ikke
Erkebiskop Gaute, der hidtil havde vist sig som den norske Nigsstyrel
ses Formand, passende optrcrde som denVverstbydende; baade hans geist
lige Stilling og Norges Sedvaner vare herimod. En verdsttg Hov
ding udkrcevedes til Hcerens Forer. Denne Omstamdighed gav udeu
tvivl Anledning til, at en Nigsforstand er (le^ni MrvegiN
bl>rnatol-) udncevntes, rimeligvis af Naadet, og efter gammel Skit
paa Erkebiskoppens Forslag. Denne Rigsforstander var den oftere
ncrvnte Ridder lon Svalesssn Sms r. Han var en attstor og
anseet Mand, var allerede i 1458 som Ridder og Medlem af Nigets
Raad paa Modet i Skara, og havde senest, som vi have seet, varet
Hsvedsmand paa Bergens Kongsgaard og Fehirder eller Skatmester,
en Stilling, som han synes at have indtaget siden Tiden omkring
1467 2). Han drog nu mod Baahus, ledsaget af Erkebistoppen, Bi
fiopperne Hans af Bergen og Eilif af Stavanger samt fiere"verdslige
Naadsmedlemmer. Almuen i Baahus Len, som havde voeret haardt
plaget af Hovedsmanden lorgen Larcnsssn, kom strar Mand af
Huse" til Raadet i Malstrand, og man begvndte med dens Bistand
Baahus Slots Beleiring. Men lorgen negtede fremdeles at ovgive
’) Hadorf 11. 308. -) Hadorf 11. 309—310. ’) N. Dipl. 111. 614, li. 647;
jfr. Sml, IV. 593 Hvad der anfores efter Oedmans Baahus Lens Beskri-
velse (84), at lon var Hevedsmand paa Vaahus mellem I^sl og 1454, er
maastee mindre sikkert, naar man lcegger Mcrrle til, at sammesteds ncrvnes som
hans Formand: lergen Laurssen, der neppe er nogen anden end den nys
ovenfor ncevnte lorgen eller Vrjan Larensfen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
