Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Fjerde Tidsrum.
bekjendt reiste sig dog nye Vanfkeligheder, som fremdeles uddrog Fuld
byrdelsen af hans Hylding i Sverige lige til 1497.
Det havde nu lykkels Kong Hans og de Danske at sprenge Scer
forbundet mellem Norge og Sverige, hvilket var paa gode Veie til
fuldkommen at oprive den sterre Forening mellem de tre Niger, og
som, hvis dette end ikke var sieet, dog fast overholdt maaskee kunde
have sikkret Norge en selvstendigere Stilling i Foreningen ligeoverfor
Danmark, end nu, trods Haandfcrstningens glimrende Tilsagn, i Vir
keligheden blev det til Deel. At kalde de , Nsrelse i Norge, som ved
denne Leilighed fandt Sted, og hvori Erkebiskop Gaute og et Par af
Norges Bistopper siensynligen spillede Hovedrollen, at kalde den et
Oprsr, et Brud paa eldre Forpligtelser, hvilket Mange have gjort’),
er neppe retfcrrdigt. Hyldingen af Kristian I’s eldste efterlevende
Son i 1458 som Faderens umiddelbare Eftermand var virkelig paa
en Maade gjort magteslss ved Kristians ovenbersrte Tilsagn i 1476,
og tilintetgjorde desuden ingenlunde Norges Ret til at ssrge for Af
hjcelpelsen af sine grundede Anker, fer det stedte den valgte Konge til
virkeligt Indtrcede i Kongedsmmet. Og andet var det jo ikke, det norske
Raad ved denne Leilighed gjorde. At det, som i Brevet af 15de Sep
tember, kunde yttre Misneie med Foreningen mellem de tre Niger,
naar Norges Ret krcenkedcs derved, at en vigtig norsk Fcestning for
holdtes Raadet ved dansk Hjelp, — deri kan man da ikke fortenke
det. Det norske Naad negtede jo forevrigt ikke at antage Hans til
Norges Konge, men det vilde blot forud sikkre sig hans udtrpkkelige
Tilsagn om at afhjcelpe visse Klagepunkter; og da man havde erholdt
dette Tilsagn, antog man ham gotvilligen. At Hans selv ikke ansaa
Valget og Hyldingen i Faderens levende Live som übetinget bindende
for noget af de tre Niger, viste noksom hans egen Opforfel, idet han
ikke engang kaldte sig reent ud ,<Danmarks Konge" men kun udvalgt
Konge til Danmark" ligetil Antagelsen i Halmstad var foregaaet og
Haand festningen der vedtagen. Ligesaalidt som Bevcrgelsen ber kal
des et Oprer, ligesaalidt er det rigtigt, naar man har fremstillet den
som en Tilstelning af et vist Parti hvilken altsaa ikke skulde have
sundet synderlig Deeltagelse hos den norske Almenhed. Vel er det
saa, at man ved denne Leilighed ingen bestemte Prsver har paa den
norske Almues Stemning, uden blot hvad Indbyggerne i Baahus,
len angaar. Men det norske Raad sees at have handlet med stor
Entregtigbed, og ingen Splittelse spores dcnnegang, som den, der
fandt Sted under Bevcrgelsen i 1449, — en Omstcrndighed, der nok
som tyder paa, at Raadet har vidst sig at have et Rygstsd i Folkets
Vnste, hvilket ogsaa dets ovennevnte Åttring i Brevet af 15de Sev-
!) Saaledes lahn og flere dansie Historikere baade fer og ester ham. ’) lahn 348.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
