Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Fjerde Tidsrum.
Anledning af Kroningen, og at Hr. Ivar har maattet vige, fordi
hans Fcerd under Mellemriget har mishaget Kongen. Ivar, der i
meer end tredive Aar havde vceret Provst og Kansler, findes at have
overlevet sin Fratredelse fra begge Embeder en rum Tid. Endnu i
1498 levede han i Varna Kloster eller Hospital’), og han maa saa
ledes have opnaaet en meget hoi Alder. Eftermanden Hr. lon
Paalsson var Provst og Norges Kansler under hele Kong Hans’s
Styrelsestid, dog ncevnes ogsaa i denne Tid nemlig i 1486, en Prce
bendatus ved Mariekirke, Hr. Thorkel Jensen, som Vicekansler
Gunnar Thioftolfsssn Holk, Viflop i Oslo °), viste sig,
som vi ovenfor have seet, med de svrige norske Bifiopper virksom un
der Mellemriget 1481—1483, og deeltog i Forhandlingerne med
Sverige i 1482. Han havde dengang i ncesten treti Aar forestaaet
Oslo Biskopsstol og i ncesten fircti indtaget en fremragende Stilling
i Norges Raad. Den sidste Leiligbed, ved hvilken han ncevnes, er
paa Modet ved larlss den 25de Juli 1482 i de senere Forhand
linger forekommer hans Navn ikke. Han maa da have vceret meget
gammel og er udentvivl dod i dette samme Aar Hans Eftermand
paa Oslo Stol var Nikolaus Kalib, om hvis foregaaende Stilling
intet vides.
Kong Hans skildres som en årlig, ligeftem, ordholden Mand,
der ikke befattede sig med Statskneb. Han viste sig ogsaa i Almin
delighed mild og eftergivende, endog i sine Tvistigheder med den
ham i Klogstab og Kraft uendelig meget overlegne, men mindre re
delige, svenske Rigsforstander Steen Sture, der idelig ved sine listige
Underhandlinger prsvede hans Taalmodighed og forholdt ham Sve
riges Krone. Men alle Kongens gode Egensiaber uagtet, synes dog
Nordmcendene ikke i Eet og Alt at have vceret tilfreds med hans Sty
relse. Allerede tidlig i hans Styrelses Tid spores en vis Gjcrring i
Norge, hvortil dog den egentlige Aarsag ikke kjendes. Nimcligvis
har man, og det neppe uden Grund, sundet ham noget lunken i at
opfylde de Lsfter, han havde givet Nordmcendene i sin Haandfcest
ning. Man har ogsaa her gjcettet, at Steen Sture har havt en
Haand med i Spillet, og at Erkebiskop Gaute har staaet i Forbin
delse med ham; men tilstrcekkeligt Bevis herfor mangler hidtil
Det er i 1486, at tydelige Spor vise sig til urolige Nsrelser i Nprge
og et spendt Forhold mellem Kongen og Erkebifiovpen. Og Urolig
hederne maa ikke have vceret übetydelige, det kan man stutte af Kon
gens alvorlige Foranstaltninger. Han havde nemlig i Begyndelsen
l) Langes Klh. 2den Udg. 399. 2) Landsvistbrev af 18de Juli 1486, Oslo.
N. Dipl. 11. 690. 2) Fra 1453, s. o. f. 11. 529. «) S. o. f. 11. 573.
b) Sml. IV. 545—546. «) Hvitf. u. 1486 ; lahn 355, 356. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
