Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Fjerde Tidsrum.
blev indviet af Erkebiskop Gaute. Han vendte tilbage til Island i
1499 og tiltraadte sit Seede. Han var som sin Formand en haard
og havesyg Mand, virksom i at berige ikke alene sin Bisiopsstol men
ogsaa sig selv, det sidste igjen til Fordeel for sine Bern, af hvilke han
havde flere med en Frille, der aabenlyst levede med ham som hans
Husholderske ’).
Af pavelige Foranstaltninger med Hensyn til den norske Kirke
omtales ved denne Tid een, som vilde vcere mcerkelig, om den var
sikker.
I 149 Ustal Pave Innocentius VIII, som i 1484 havde fulgt
Sirtus IV, og som regjerede til 1492, have meddelt den norske Kir
kes Prester Tilladelse, til, i Mangel af Vin, at benytte Misd eller an
den Landets Drik i Nadvcrens Sakrament 2). Rigtigheden af denne
Beretning er imidlertid, og det som det synes med Grund, bleven
dragen i Tvivl. Innocentius maa, hvis Dispensationen virkelig er
given, have havt ganske andre Anskuelser end Pave Gregorius IX
havde, da han i 1237 erklcerede sig om den Sag til Erkebiskop
Sigurd 3).
Urolighederne i Norge omkring Aaret 1486, de vcere sig af sterre
etter mindre Betydenhed, bleve, som vi nys have seet, hastigen stillede.
Men ti Aar senere, henimod Aarhundredets Slutning, begyndte atter
Tegn paa en indre Gjcering og paa en vis Svending mellem tyende
Partier i Landet at lade sig tilsyne.
De to Partier, som Kristian I’s Valg for henved femti Aar siden
havde fremkaldt i Norge, vare i Grunden aldrig ganske uddsde. Det
ene var mere strengt norsk sin det og havde Opretholdelsen af Nor
ges Selvstcendighed, om end som Led af et nordisk Statsforbund, for
Vie; dette holdt paa Valgriget som en Nedvendighed for at sikkre
Norges Selvstcendighed i Foreningen, og paa Kongens lagttagelse
af hvad han i sin Haandfcestning havde tilsagt Norge, medens det
derhos var tilbeieligt til at soge en Stette i Sverige, saaledes at
Nordmcend og Svensker skulde gjsre fcelles Sag for at modstaa Dan
marks Strceben efter en Overvegt i Foreningen, hvilken Strceben man
troede de oldenborgske Konger begunstigede. Det andet Parti var
mere dansksindet og arbeidede stadigen paa at knytte Norge saa
fast som muligt til Danmark, for at disse to Stater ved gjensidig
Hjcelp kunde tvinge Sverige igjen md i Foreningen og til at antage
fcellcs Konge med Danmark. Dette Parti vidste klogeligen at benytte
den norske Almues Forkjcerlighed for Arveriget og holdt, for Norges
Vedkommende, ikke saa meget strengt paa Haandfcestningens Tilsagn,
’) Finn Joh. 11. 646—628; Espol. Aarb. h. 2. c. 96, 100. -) H^f. „
1490; Pontop. 11. 329, 694 -) S. o. f. I. 411-412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
