Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
Bisiop Karl af Hamar.
Saameget kan man vel af alt dette med Sikkerhet» slutte, at Bi
skop Karl, dengang da Hertug Kristian kom til Norge, ikke har i
Alles Vine staaet saa tro mod sin Konge, som denne forestilte sig ham
at vcere. Men har der kun varet den mindste Mumlen blandt Folk
om, at Bistoppen var venlig stemt mod Hr. Svante og hans Tilhcrn
gere i Sverige, saa kan man vcere vis paa, at den under deforhaan
denvarende Omstcendigheder strar ved Kristians Komme har naaet til
hans og hans danske Ledsageres Dren, og forsterket deres forudfat
tede Uvillie mod Karl. Nogen bestemt Beskyldning har man dog
endnu ganske vist ikke kunnet gjsre denne. Thi hvilke endog hans
Hjertes inderste Tanker have varet, saa kan man umulig tro, at han
allerede tidligere skulde have pttret sig til Fordeel for de urolige Bsn
der i Norge eller for Kongens Fiender i Sverige paa en saa aaben
Maade, at han derfor kunde drages til Ansvar; og ester Kristians
Komme maatte hans Forhold til denne og det ncermere Kjendfiab til
hans Karakter opfordre Bistoppen til den stsrste Varsomhed i sin hele
Fard, iscer hvis han var sig nogen virkelig Skyld bevidst. Imidlertid
kan Ingen sige, hvortil muligen Uvillie over Kristians Mistcenksomhed
og over den fiendtlige Stemning, Bistoppen udentvivl snart maa have
opdaget hos Hertugens Fortrolige, senere kan have forledet ham.
Vi have seet, at Bistop Karl var tilstede paa Oslos Raadstue
ved Modet den 13de Marts 1507 og var med at udfcerdige den oven
for omtalte strenge Erklcering mod dem i Norge, der ei vilde lyde
Kristian og lagde hsiforrcederifie Planer mod Kong Hans. Erklæ
ringen gik, som vi have seet, ud paa Fredlsshed og Livsfortabelse.
Har Bifioppen vidst nogen Skyld i denne Henseende at hvile paa sig,
maa det allerede have varet en Straf for ham saaledes paa For
haand at falde sin egen Dom; men han har vel i saa Fald stolet
paa, deels at hans Forbindelse med de urolige Oplandinger og med
Svante Sture var en dyb Hemmelighed, deels at i varste Tilfalde
hans hoie Stilling i Kirken skulde hjalpe ham. Uden morke Anelser
kan han umulig have tiltraadt Erklaringen; thi faa ganffe ustyldig
som Nogle ville gjsre ham, kan han, efter hvad for er sagt, ikke have
varet’). Men endnu langt varre maa hans Stilling vare bleven,
da Opstanden virkelig udbrod, hvis det er rigtigt, hvad der fortalles,
og hvad der i sig selv er ganfle rimeligt, at Kristian, da han drog
til Oplandcne for at dampe Urolighederne, lod Bifloppen folge sig
paa Toget 2); vist synes det i alle Fald, at Bisioppen har maattet
i) Svaningius kalder ham viium innocenlem «lque incolpglum" (Cap. IV.
6), og Hvitfeldt: en uskyldig Mand, som altid havde vidst og segt hans
(Kristians) og hans Herre Faders saa vel som Nigens Vedste". ") Saa
fortceller Svaningius (c. IV. 3); men HvitfeM ncrvner ikke noget herom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
