Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Fjerde Tidsrum.
et opblussende Glimt, der siuktes fast i samme Stund det tcendtes.
Kong Hans’s Haandfcrstning eller Halmstad-Necessen stillede isse Nor
ges Sclvstcrndighed den fornsdne Sikkerhcd; det viste de selgende Ti.
der. Kongen kan neppe siges, i sin tidligere Styrelsestid, at have
brudt den forscrtlig; men paa den ene Side vare dens Bestemmelser
tildeels saadanne, at de vanskeligen lode sig retteligen opfylde as Kon
gen, selv om Villien var tilstede, og paa den anden Side blev deres
Opfyldelse langt fra ikke strengt paaseet af den Statsmagt, hvem Ov
synet tilko.m, nemlig det norste Rigsraad. Dette hensank nemlig meget
snart — saavidt man kon stjsnne — i sin gamk Sorglsshed og Uvirk
somhed. Ide Bevegelser, som vise sig i Kong Hems’s sidste tolv
Regjeringsaar, er det ikke muligt, ester de os levnede Efterretninger,
at eine nogen bestemt Villie eller nogen fast Holdning. De vare i
Hovedsagen vilde Ovbrusninger af Almuen. I sin fe^ste Reisning
havde vel Almuen en Leder, hvis Stilling var fremtredende, sijsnt
hans Dygtighed er tvivlsom; men han understottedes aldeles Me, eller
i alle Fald ikke med nogen Kraft, af sit Fcedrenelands svrige Stor
mcrnd. I sin senere Opstand var Almuen, saavidt vi vide, ganste
uden hoiere ledning, og derfor blev Beva-gelsen med Lethed og Hast
dcrmpet. Men disse planlsse og holdningslose Opbrusninger vare
aabenbare i hoieste Maade stadelige, for Norges statsretlige Selvsta?n
dighed. De gave nemlig den herskesyge og driftige Hertug Kristian,
so.m Kongedommets Fuldincegtige, Leilighet, til at rive al Magten ud af
Raadets Hoender og i sine egne. Om ikke noget strevet Dokument
findes, hvori dette tydeligen ud tales, saa fornemmes det alt for godt
af Begivenhedernes Gang. Det norske Raad er fra den Tid, han
overtager Norges Styrelse, en intetsigende Sterrelse; og’ det vedbliver
at voere det, saalcrnge hans Kongedsmme varer. Hvorledes Halm
stad-Recessen med Hensyn til Kirken iagttoges i Kong Hans’s senere
Regjeringsaar have vi seet. En danst Mand indtrcrngtes paa Oslos
Biskopsftol, og den af Kapitelet Valgte maatte vige; Bissoppen af
Hamar holdtes i flere Aar, og saagodtsom indtil sin Dsd, i haardt
Fcengsel paa blot Mistanke om forrcrderst Fcerd; ,Nidaros’s Erkebi
siopsstdl endelig blev besat med en danst Mand ved Kongens Indsty
delse og udenfor Kapitelets Valg. Alt sammen er jo aabeubare Brud
paa Haandfcrstningens Tilsagn: at Kongen ei stal befatte sig med
Prcrlaters Valg, — at Ingen stal have Kirkens Land’og Indtcegter
uden han er indfodt i Niget, — og at Kirkens Personer ikke stulle
staa til Nette uden for Kirkens Dom. Den norste Kirkes Ret, hvad
enten’ man nu tåger Hensyn dens kanoniske Ret i Almindelighed, eller
til dens Net ifslge Kong Hans’s Haandfcestning, blev saaledcs i den
paapegede Tid sienspnlig tilsiresat af Kongedsmmet, hvad enten man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
