Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Kristian Ils Karakter og Styrelstsgrundscrtnlnger.
¦*
#
ber, der kunde gjsre ham stikket til en god Landsstyrer. Han havde
baade en god Forstand og ikke faa Kundsiaber, han var rast og virk
som, han havde frigjort sig fra mange af sin Tids Fordomme ’og til
egnet sig Grundseminger i Landsstprelsen, der i fiere Henseender for
tjene Ros. Men han var tillige i hos Grad lidenskabelig, egenraa
dig, haard, mistenkelig og hevngjerrig. Han tilsidesatte alt Hensyn
til bestaaende Forhold, naar han vilde drive noget Nyt igjennem, og
han manglet^ ganste den Karakterens Aab.enhed og^levnhed, der
stulde vinde ham hans Undersaatters Hjerter. Nesten ved enhver af
hans Regjeringshandlinger, selv dem, som kunne synes mest velgjorende,
maa man tvivle om hans Beveggrundes Verd, om han ikke ligesaa
meget lededes af Had eller Hevn som af Iver for Retferdighed eller
Lyst til at gavne sit Folk. Han bar et dybt- indgroet Nag til Kler
kevelde eller Adelsvelde. Dette Nag indsijod ham visse ftisindede An
skuelser med Helisyn til baade Kirke og Stat; men ved disse Anskuel
sers Fremtreden i Handling, svever man altid i Uvished, om.ikke Egen
nytte eller s^)erstesyge er en virksommere Drivefjeder hos Kristian end
Agtelse for Christenrom og Folkeftihed.
Man tor-nok med Sikkerhed paastaa, at ingen af de tidligere olden
bo-rgste Konger, ja ingen af alle de foregaaende Unionskonger, har kjendt
sga nsie Forholdene i Norge som Kristian 11. I den Tid han stadig opholdt
sig i dette Land som dets Styrer paa sin Faders Vegne havde han
havt den bedste Leili-ghed til at iagttage dem i Nerheden. Det har
sikkerligen ikke undgaaet hans ’Opmerksomhed, at det i Norge mindre
var de verdslige Stormcend i Naadet, der vare Kongedsmmets
Myndighed i Veien, end de geistlige; og han har gansse vist md-’
seet, at de faa oetstore Slegter af egte norst Herkomst, der endnu
gjaldt noget ved Anseelse og Rigdom, langt fra ikke vare farlige.
Han har udentvivl dertilmed lettelig udfundet, at Norge, dette Bondeland,
hvor en Adel, .som Stand i Staten, saa lidet havde formaaet at ud
vikle sig til’nogen fremtredende og raadende Stilling paa Bonteal
muens, paa det egentlige Folks, Bekostning, — var langt mere mo
dent og villigt til, at lade sig styre af Kongen ved de Mend, han
valgte til sine Embedsmcend paa Grund af deres formeente Dygtighed,
uden Hensyn til deres Stand, end det aristokratiske Danmark, hvor
Adelen forlengst havde tilrevet sig en selvskreven Ret til alle vigtigere
verdslige Embcder, og derhos nesten havde gjort uadelige Mend
umulige til enhver hsiere Embodsstilling i Kirken. Med disse For
hold stadigen for V«’e synes han at have indrettet sin norske Styrelse.
Han fulgte ikke det Vink, som hans Haandfestning gav ham, til at
drage det svage norste Raad ganFe md under det danske, og saaledes
gjere dette sidste til begge Rigers egentlige Styrer; men han strebte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
