Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
for Bistoppen af Linkjsping i Sverige og i 1476 vcere tilstede paa
Modet i Rotneby i Vleking »). Rimeligvis har efter ham Ingen
vceret mdviet til Grsnlands Biffopsstol for i Kristian lis Tid. Er
kebistop Eriks Bestrcebelser for igjen at faa Farten i Gang mellem
Norge og Grenland, hvor man forestilte sig, at Nordmcend endnu bo.
ede, var baad.e i kirkelig Henseende en fortjenstlig. Tanke, og maatte
desuden af Hensyn til forventede Handelsfordele anbefale sig hos
Kong Kristian, der altid viste sig virksom for Handelens og Narings
veienes Fremme. Det var sandsynligvis Erik Wallendorfs Forestil
linger, som virkede, at Kristian hos den romerske Kurie ssgtc om In
dulgmser eller Aflad for dem >,der seilede til Verne paa hin Side
Ishavet", — en Anssgning, som i en Skrivelse fra Rom af 17de
Juni 1514 blev indvilget, idet en rigelig. lndulgens" meddeltes -).
Det stod vistnok ogsaa i Forbindelse med disse Kristians og Erkebistoppens
Planer, at en Nederlcen^er, V inc en ti us Kampe, ved denne Tid
eller idet mindste for 152U, blev mdviet til Grsnlands Biskop. Han
vikarierede en Stund i Odense Biffopsdomme, levede endnu i Maribo
1537 og er den sidste Titulcerbiskop til Grenland i Katholicismens Tid
Erkebistop Erik lod ransage gamle Boger og udsvorge gamle
Mcend om Seiladsen og Veien til Grenland. Han. fil en fuldstcrn
dig Kursforstrift opsat og gav bestemte Forholdsregler for Mandsia
bet paa det Skib, han agtede at afsende. Man ser af disse, at han
har vceret i stor Uvished. om de Beboeres Sindelag og Religion, som
han ventede siulde .forefindes paa Gronland. Han anbefaler derfor
stor Varsomhed ved Landstigningen. De Klcrke, der skulde folge
med paa Toget, byder han ligeledes at fare frem med Forsigtig
hed. Mcerke de, at Hovedsmanden i Landet, hvis der er nogen,
Almuen selv ikke vil have dem der (altsaa ikke vare velvillige» stemte
mod Christendommen og christne Lcerere), da skulde de byde sig i Tje
neste som Skrivere eller Kapellaner, om de mcerkedc, at man vilde mod
tage dem som saadanne, eller endog som Tjenestekarle, saaledes at de
fsrst kunde faa Tjeneste og siden stikke sig eftersom Behov gjsres".
Han vilde folgelig de skulde gaa frem med Missioncerers Varsomhed
og Klsgt, og ved sin Optrceden rette sig ganste efter de Forhold, de
fandt for sig. Han bod forresten, at man siulde fore to eller tre store
Baade og de nstvendige Aarer med paa Skibet, at man siulde vcere
forsynet med Alt fornsdent til at gjsre store Ilde oppe paa Landet,
hvis man fandt det «bebygget, og at man siulde gjore mange Mcer
ker der, reise store Kors af Troe og hugge Kors i Trceer og Stene, og
andet lignende
’) Grenl. hist. Mwdesm. Ill^ 911— 912. «) Sft. 192—193. ’) Sst.
193—198. a) Est. 482—497.
Erkebiskop Erik ftger at gjenfinde Grenland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
