Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 Fjerde Tidsrum.
kebiskoppen, at de skulde gjere ham al den Fortrcrd, de kunde ’). I
1520 maa der, efter Erkebistoppens egen Antydning i et senere Brev,
have. vseret en alvorlig Tvist mellem ham og Hans Mule, og den
maa paa en eller anden Maade have angaaet Erkebistoppens Tjene
res Friheder, maaffee med Hensyn til Krigstjeneste eller Krigsstyr.
Det var paa den Tid, i Slutningen af 1519, at Kongen sterkt ru
stede sig til sit svenske Tog, og i den Anledning ogsaa krcevede Hjcelp
af Norge, navnligen af Bistopperne -). Erkebiskoppen sijod sig md
for Kongen og Rigernes Raad med sit aabne Brev, som blev offent
lig lcest paa Oslo Raadstue, i hvilket han bod Lov og Ret for sig
og alle St. Olafs frie Tjenere, at han vilde fuldgjsre for dem alt
hvad dem kunde tilfindes at burde gjere af Kongen samt Danmarks og
Norges Raad. Men det bjalp ham, som han selv udtrykker sig, ikke
meer end om han havde skudt sig md for Soldanen. Da dette ikke
nyttede, tilbod han Hans Mule at ville udlcegge for St. Olafs frie
Tjenere saa mange Penge, som Hans selv vilde este af dem. Dette
vilde dog heller ikke Hans Mule gaa md paa; thi havde han gjort
det, da havde han ikke opnaaet hvad han egentlig medede paa, nem
lig at krcenke Kirkens Frihed. Hvad saa Erkebistoppen tilbed ham,
saa hjalp det ikke; thi han vilde, paa Sigbrits Bud, endelig verre i
Trette med Erkebistoppen -). lergen Hanssen i Bergen var ikke
bedre stemt. En samtidig Krsnikeskriver fortaller endog, at Kongen
ved lergen Hanssen havde tilstelt det saa, at Erkebistoppen, under
Paastud af en Raadsforsamling med flere af Norges Embcdsmamd,
skulde lokkes til Bergen; men saasnart han var kommen did, skulde
han gribes, puttes i en Sak og kastes i Havet. Uagtet dette Anslag,
heder det, var udkastet i al Hemmelighed, blev det dog Erkebistoppen
aabenbaret, da han allerede var tilses paa Veien til Bergen, og frem
kaldte den Beslutning hos ham, at flygte til Üblandet paa det samme
Skib, der skulde bringe ham til Bergens. Denne Fortolling er dog
ganske vist ikke paalidelig ; i ethvert Fald er noget urigtigt i den.
Erkebistoppen selv navner intet herom i sine senere Klagemaal, der
forevrigt ere bittre nok. Han fremstiller sin Neise til Üblandet paa
en anden Maade, som sikkerligen maa vcere den rigtige, eller i alle
Fald komme Sandheden ncrrmere. Han og hans — siger han —
havde i lang Tid lidt Forfelgelse, Vold og Krcenkelser af Kongens
’) Hvitf. Kr. 11. u. 1521. 2) Erkebisioppen var sat for 200 Katte, Bifiop
pen af Oslo for 80, V. i Hamar for 40, B. i Stavanger for 40, B. i Ber
gen for 60, Provsten sammesteds for 8, Bergens Vy for 60 o. s. v. Behrm.
Kr. 11. Hist. li. 121. 3) Saaledes udlader denne sig i sin Klageskrivelse
til Raadet af 13de Februar 1522, og han navner som Tiden for denne Tvist:
nu to Aar forledne", altsaa Tiden omkring 1520 *) Bk,b Bc,
,. Unn. 11. 572-573.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
