- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
634

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

634 Fjerde Tidsrum.
denne Efterftrcebelse et Forssg paa at fuldbyrde de Trudster, som Sig
brit og den nu afdsde Dyveke havde udstsdt mod ham for flere Aar
siden ’). Han tilseier, at Sigbrit fra den Tid af aldrig kalder ham
andet end: Tyv, Skjelm, Forråder og Morder, fljsnt Gud ved, at
han er uskyldig i alle de ucerlige Sager, hun tillaegger ham.
Om hele denne Kong Sriftians Adfcerd fortceller Erkebifkoppen
udforligen i et Brev af 28de August 1521, hvilket han fra Utrekt
tilstillede det danske Rigsraad, og hvori han bitterlig klager over den
Lon, han nu faar til Gjengjceld for tro Tjeneste og mange Opoffrel
ser. Han fremhcrver iscer de Bekostninger han har gjort for Kongens
Skyld i de tre Aar 1513, 1514 og 1515, da han har maattet gjore
en Gjceld i Bergen paa 7l)00 Berger-Gylden/ hos Popvierne i Am
sterdam paa meer end 11W rinske Gylden og hos Kongen IWtt rin
ste Gylden, hvilket Alt han siden har afbetalt. Under Forhandlin
gerne mellem Kongen og ham i Amsterdam, fortceller han videre,
stjod han sig i Rette for Paven eller Keiseren. Herom vilde dog
Kongen intet hore, men fordrede Borgen af ham for, at han ingen
steds siulde soge sin Ret uden i Kjobenhavn, for Kongen og Dan
marks og Norges Raad. Denne Fordring afviste Erkebistoppen, da
Han frygtede, at i saa Tilfcelde Kongen vttde optrcede baade som Sag
ssger og Dommer. Han svarede, at hans Dommer ei fandtes der,
og negtede fslgelig at stille den forlangte Borgen. Erkebistoppen be
der nu Raadet tilskrive ham, om det har nogen scerlig Befaling fra
Paven til at dsmme ham og hans Sag, og om det isaafald troster
sig til at skaffe ham og hans fuldkommen Sikkerhed. Han vil nemlig
da gjerne mode dem til beleilig Tid og Sted, og vit altid villig ind
sinde sig for sine tilbsrlige Dommere at gjsre Lov og Ret i de Sa
ger, for hvilke han med Rette tiltales; men da maa Raadet ogsaa
give ham sit fri Leidebrev ved Siden af det, Kongen har lovet ham,
naar han soger sin Ret, og Naadet maa vel betcenke, om det kan staa
inde for, at Kongens Leide vil blive ham og hans Tjenere holden.
Herpaa beder han om Raadets Svar
Kristian var, som man let seer, for sin Komme til Amsterdam
underrettet om Erkebistoppens Ovhold der, og han har allerede en god
Stund for det nys omtalte Sammenstod gjort sig Umag for at opdrive
Beviser for, at Erkebistoppen havde gjort sig styldig i Undersicrb og For
rcederi, ved nemlig forst at tilvende sig sin Kirkes Gods og derpaa flygte
til Üblandet uden Kongens Samtykke og Vidende. Saadanne Beviser
lykkedes det ham dog ikke at tilveiebringe. Han havde om den Sag strevet
til Throndhjem baade til Hofmesteren, Hr. Nils Henriksson, og til Kir
kens Kapitel; men han fik fra begge et Svar som var til Erkebiffop-
») S. o. f. li. 623. »)- Brevet hos Hvitfeldt u. 152t.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free