Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
647
Kristian ll’s Stilling til Luthers Reformatlon.
Under Kristian Il’s Styrelse begyndte den store kirkereformatoriste
Bevcegelse i Tydsiland. Luther fremstod, som bekjendt, med fit An
greb paa Afladshandelen den 31te October 1517, og den 10de De
cember 1520 bred han overtvert med Paven og Pavedsmmet, ved offent
lig at brande den pavelige Dekretalsamling og en pavelig Bulle uden
for Wittenberg. Luthers Skrifter og Nygtet om hans Handlinger
naaede meget snart Danmark, og vakte strar Kongens Opmcrrksom
hed, ja, hvad meer var, msdte hans Velvillie. Kristian maa regnes
blandt sin Tids meer oplpste Fyrster, og det er vel muligt, at han har
taget Anstsd i Et og Andet af den beftaaende Kirkes Lcere og Skik
og saaledes ikke var ganske umoden for en religios Opsatning af Lu
thers Lcerescetttinger. Men alligevel tsr man paastaa,’ at politifle
Grunde hos ham, som hos saa mange Andre af Datidens Fyrster,
vare de overveiende i at hendrage ham mod den nye Lcere. Kristian
hadede Hierarchiet og Vifiopperne, som han hadede Adelsveldet og
Raadet. Som en Modvegt mod begge Dele, og maastee just som
saadan, ncerede han ftisindede Grundscetninger med Hensyn til Lcegfol
kets storre Oplpsning, til den bistoppelige Magts og Munkevcrsenets
Indstrcenkning, og til de lavere Stcenders Frigjsrelse og Dphjcelp
ning. Derfor maatte den nye Lcere i flere Henseender behage ham.
Dog saa han udentvivl i ben fortnnsvis et Middel til at udvide
Kongedsmmets Magt, deels derved at de myndige Prcelater, losrevne
fra Rom, kunde blive Kongen fuldkommen underordnede, deels derved at
Kirkens i Overflod sammendyngede Gods og Rigdom kunde blive
fiatydende til Kronen, ja for en Dccl maastee endogsaa inbdraget un
der denne. At saadanne verdslige Hensyn hos Kristian have fortrins
vis raadet, derom tsr man neppe tvivle, naar man veier hans Ka
rakter og ransager hans Styrelsesvirksomhed.
Den Stilling han indtog ligeoverfor Afladshandelen veger alle
rede i den antydede Retning. I Begvndelfen af 1517 kom en af de
bekjendteste pavelige Afladshandlere, Johannes Angelus Arcemboldus,
til Danmark. Hans Erinde var dobbelt: at rsgte Afladshandelen, —
og i Egenstab af pavelig Legat at optrcede som Fredsmegler mellem
Kong Kristian og den svenske Rigsforstander, Steen Sture. Med
hans Handel gik det godt, og i Slutningen af Aaret fik han af Kon
gen formelig Tilladelse til at drive den i alle hans Lande ; dog maatte
han derfor betale 1100 rinske Gylden. Imidlertid havde han ogsaa
begyndt sit Hverv som Fredsmegler. Fsrst drev han dette ved sine
Fuldmcegtige; men tidlig i 1518 drog han selv til Sverige og
tog Scrde i Uvsal, hvorfra han drev baade sin Handel og sin Freds
megling. I dette sidste Hverv viste han sig dog heist falsk og egen
nyttig. Han lod sig bestikke af Steen Sture deels ved store Gaver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
