Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Kristian Ils Stilling til Luthers Reformatlon.
men og at slåa under sig alt hvad denne havde samlet for den pave
lige Kasse.
At forresten Forhandlingerne med Arcemboldus har bidraget me
get til at vcrkke Kongens Deeltagelse for Luther, kan ikke omtvivles;
thi det var jo Afladshandelen denne allerfsrst angreb. Luthers Loere
fandt meget snart to dygtige Forsvarere i Danmark, nemlig Peter
Litle fra Roskilde, almindelig kaldet med latinst Navn: Petrus Parvus
Roscefontanus, og Paal Elisssn eller Paulus Elice, en Karmelitmunk
fra Helsinger. Disse tyende Mcrnd, tror man, have virket paa Kon
gen og fremkaldt den Tanke hos ham at faa en Prcedikant af Luthers
Skole til Danmark. For den Sags Skyld strev han i 1519 til Kur
fvrst Fredrik af Saren, og i det selgende Aar 1520 kom Presten Mar
tin Reinhard til Kjsbenhavn, hvor Kongen gav ham Tilladelse at
prcedike. Neinhard synes dog intet afßetyoenhed at have kunnet ud
rette for Luthers Lcere, ifoer fordi han ikke var det danske Sprog mcrg
tig og derfor maatte benytte den fsrnoevnte Paulus Elice som et Slags
Tolk. Dette vanfieliggjorde naturligvis hans umiddelbare Indvirkning
paa Middelklasserne og de lavere Klasser af Folket, der ellers viste
sig mest modtagelige for den nye Loere. Men"endnu sterre Hindrin
ger medte hans Virksomhed, da han bersvedes Paulus Elice Under
ststtelse. Dennes Hengivenhed for Luthers Loere begyndte nemlig
mcerkelig at kjelnes. Den Paastand af Nogle, at Proelaterne bestak ham
ved et godt geistligt Embede, er «bevist og usandsynlig. Derimod
tyder Alt hen paa, at Paulus Elice fandt, at Luther gik for vidt i sin
Nedriven paa den bestaaende Kirkebygning og paa Pavedsmmet, og
at han derfor blot fulgte sin Overbevisning, idet han efterhaanden
trak sig tilbage, og fra en Talsmand for Luther endelig blev en Mod
stander af hans reformatoriske Lcere og en ivrig Forsvarer af Katho
licismen Forladt af Paulus Elice maatte Reinhard selv ligesaavel
som Kongen indsee, at han intet kunde «drette, og han drog i Be
gyndelsen af 1521 tilbage igjen til Tydfiland, som man tror, for der
paa Kongens Vegne at underhandle med andre Theologer af Luthers
Skole om at gaa til Kjsbenhavn.
Kristian II vedblev vist nok fremdeles at vise sig vel stemt for
Reformationen ; men han kom ikke til at gjere noget nyt indgribende
Skridt til dens Fordeel. Politiske Forviklinger og den gjcerende Uro
i Sveriges og Danmarks Indre hindrede ham heri; og den Smule
kirkereformatorisi Bevcegelse, der under hans Styrelse gav sig tilkjende
i Danmark, strakte sig, saavidt man ved, aldeles ikke til Norge.
Imidlertid fik man her en Anelse om Kristians Sidehensyn med sin
>) Om PlluluS Elice ste Prof. C. T. Gngelstofts Afhandling i Nyt historifi
Tidsskrift il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
