Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 Fjerde Tidsrum.
men som aldrig havde vundet nogen Fasthed, ja som ikke engang
kan siges at have vcrret bpgget paa en Grundvold af fuldgyldig Lov.
Da Kristian II i April 1523 drog til Neverlandene, var Norge
det eneste af hans Niger, som ikke var i Opstand mod ham. Neppe
tor man paastaa, at dette var fordi Kristian var saa meget mere elsket
af Nordmcendene end af sine Undersaatter i Danmark; thi det er nok
som sikkert, atMcengden af den danske Borgerstand og Almue
var ham ligesaa hengiven som den danske Adel hadede ham. Sagen
var vel egentlig den, at Almuen i Norge holdtes i Ave af Kristians
myndige Embedsmcend, som lorgen Hansson i Vergen, Hans Mule
i Oslo o. fl., saaledes at den, om den end kunde have grundede An
ker mod Kongen, hvilket man forresten ikke ved, dog ikke vovede at
lade dem komme til Udbrud i en Reisning l); og hvad Norges Raad
angaar, da var dette allerede tilforn, som vi have seet, af Kristian
bragt til en fuldkommen Afmagt ligeoverfor Kongedsmmet, og ved
Kongens AHeise var det derhos berovet tre af sine geistlige Medlem
mer, da Erkcbistopsstolen og tyende Biskovsstole vare ledige. Der var
saaledes for Dieblikket Magt i Norge, der med nogen Virkning
kunde optrcede som Ordfsrer for et misnoiet ovrorffsindet Parti, om
end et saadant havde vcrret til. Tvertimod er det ganske rimetigt, at
Kristian vilde have sundet baade sikker Tilflugt og et ikke ringe Til
hang i Norge, om han havde tpet didhen i Begyndelsen af 1523,
istedet for at flygte til Nederlandene.
Ved denne Tid var man netop sysselsat i Norge deels med igjen
at bescette de ledige Biskopsstole, decls med at bringe allerede fore
tagne Besettelser i Orden. Begge Dele lykkedcs snarest med Bergens
Bisiopsstol.
Vi have allerede omtalt, at da Biskop Andor var dsd en af de
fsrste Dage i Juni Maaned 1522 2), overbragte tyende Udsendinge
af Bergens Kapitel Kong Kristian Budsiabet herom, idet de sandsyn
ligvis med det samme, paa Kapitelets Vegne, ffulde indhente Kongens
Tilladelse til at foretage Valg paa en ny Biskop. De Udsendte vare
Kanniken Magister Geble Pedersson og, som det synes. Dekanus
Hans Klmtsssn 3). Naar de fsrst ere komne Kristian til Orde, vide
vi ikke, men nogen Erkloering med Hensyn til det forestaaende Bistops-
’) See lergen Hanssons Brev til Kristian af 26de Juni 1519, Vehrmann 11.
89, hvor Brevskriveren til Slutning taler om sine Forhandlinger med Al
muen: «Jeg har thinget og ladet thinge med Almuen heromkring og have
somme svaret vel og somme gansse ilde som forgiftige Skalke. Mig haabes
de siulle faa Skalkelen. Jeg har begyndt at regjere med nogen af dem, saa
de andre begynde allerede at grue for sig; men mig haabes jeg sial vel komme
til Pas med dem, saa Eders Naade sial ingen Skade have deraf". 2) E.
o. f. 11. 642. ’) Nor. Sml. I. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
