Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 Fjerde Tidsrum.
Man kan ikke godt undlade at mistcenke det Parti i Danmark,
der nu begyndte alvorligcn at virke for at Fredrik I ogsaa kunde blive
Norges Konge, — at det har egget Biskop Anders til dette Skridt.
Thi Hans Mule var kjendt nok som en af Kristians ivrigste Tilhen
gere og mest fortroede Mcrnd; af ham kunde man vente sig Modstand
mod Fredriks Antagelse i Norge, og derfor vilde man have ham bort
baade fra Biskopsstolen i Oslo og fra Befalingen over Akershus
Slot. Men Hans Mule havde en rum Samvittighed, og hans Be
gjcerlighed efter Magt og Penge var storre end hans Hengivenhet» for
sin tidligere Herre, der havde havet ham saa hsit og sat saa megen
Tillid til ham. Han viste sig, strar han mcerkede Faren, rede
til et Omslag. Han ilede med at vvsige Kong Kristian Huldskab,
Mandskab og tro Tjeneste" og skyndte sig derpaa til Leiren for Kjs
benhavn, hvor Kong Fredriks celdste Son, Hertug Kristian, med en
Dccl af Danmarks Raad var tilstede for at- drive paa Stadens Be
leiring. Her kundgjorde han for Raadet, at han havde opstrevet"
Kong Kristian, tiltraadte den Feide, Danmarks Raad og Indbyggere
havde foretaget mod ham, og lovede samme Naad, da Kong Fredrik
selv vgr fravcerende, at ville vcere denne huld og tro. Han overgav
ogsaa Raadet i Kongens Sted Akershus Slotslov (Befalingen paa
Akershus). Denne modtog han dog igjen Dagen efter af Hertug
Kristian, under den Forpligtelse at holde den til Kong Fredriks og Dan
marks Riges Raads Haand. Han skulde efter denne Dag vove
Liv og Gods for Kong Fredrik og Danmarks Rigcs Raad, paa det
Vilkaar, at ogsaa det Brev, som Hertug Kristian og Raadet havde
givet ham, holdtes i alle Punkter. Herpaa udstedte Hans Mule sit
aabne Brev med sit Segl under, den IBde October 1523 i).
Ved denne forræderske Fcrrd baade mod Kong Kristian og mod
Norges Rige afvendte Hans Mule det truende Uveir og vedblev for
det Fsrste baade at verre Electus til Oslo og Hsvedsmand paa Akers
hus 2). Men det er tydeligt, at Kong Fredrik ikke havde nogen ret
Tiltro til ham, og at Hans Mule ikke var Manden, hvem Kongen
vilde scette i Spidsen for sin Sag i Norge. Man seer, at det var
Kongen om at gjsre at stille ham ved Akershus, hvorimod Kongen
viste sig villig til at hjcelpe ham til Oslo Bistopsstol, forudsat dog, at
dette siede paa nogenlunde gode Betingelser for Anders Mus. En
Overenskomst maatte altsaa tilveiebringes mellem disse to Mcend.
Om en saadan underhandledes der allerede i Slutningen af 1523 i
Oslo ved Henrik Krummedike, som paa Kong Fredriks Vegne gjorde
Hans Mule visse Tilsagn ien Skrivelse af 7de December ; den
’) N. Dipl. 11. 791. ’) See hans Brev af 14de April 1524.. N. Dipl. 11.
793. ’) Dan. M. 3die Rette 11. 260.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
