Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
675
Erkebiskop Olaf og Vlncentlus Lunge.
dette derimod mindre Tilfoeldet, og det fordi Fredrik her ncesten siet
ikke kom til Orde paa Grund af Hr. Vincentius’s anmassende Fcrrd
i de fleste Styrelsessager, helst under Kongens tidligere Regje
ringsåar.
Ncermest efter Fredrik I’s Valg til Norges Konge fsrtes Rigs
styrelsen her paa den Maade, at for det Nordenfjeldske raadede V i li
centia s Lunge, der var Hovedsmand paa Kongsgaarden i Bergen,
havde mange Forleninger, blandt hvilke Vardshus og Helgeland, og
Navn af Kongens Statholder Nordenfjoelds ’); for det
Ssndenfjceldsie raadede Olaf Galle, der var Hsvedsmand paa
Akershus og bencrvntes Kongens Statholder Sondenfjcrlds
Erkebiskop Olaf, der var Raadets Formand og desuden havde Thrsn
delagen i Forlening skulde, ved Siden af Eneforstandersiabet for Kir
ken, ogsaa have en Haand med i den verdslige Styrelse, navnligen
Nordenftcrlds, og stod i Verdighed- over begge Statholderne. Men af
disse tre Mcrnd, i hvis Hcender den norske Bestyrelse saaledes hvilede,
var Vincentius Lunge aabenbare den, som man maa kalde Styrel
sens Sjcrl.
Hvor kraftig denne Styrelse skulde blive, beroede naturligvis
fsrst og fremst paa Samholdet mellem Erkebistoppen og Hr. Vin
centius. I Begyndelsen, strar efter sin Tilbagekomst fra Danmark,
bar Vincentius det sammendrcegtigste Sindelag paa Tungen. I et
Brev til Erkebistoppen - fra Bergen af 28de Februar 1525 erklcerer
han, at han ingen Ting, som Magt paa ligger, vil paastaa, uden han
i Forveien har raadfsrt sig med Erkebistoppen ; og han krcever i samme
Brev dennes Medvirkning ikke alene i tvende geistlige Sager, nemlig
Hans Reffs Valg til Oslos Biskop og en ny Provstes Anscrttelse i
Bergen, men ogsaa med Hensyn til Bestyrelsen af lamteland, hvilken
han endog ovfordrer Erkebistoppen til midlertidig at tåge under sig,
og Bescettelsen af Stegens Lagmandsdsmme i Nordlandene, — begge
Dele ham selv som Statholder nordenfjcelds noermest vedkommende
Med den Hsflighed, han viste Erkebistoppen med Hensyn til lamte
land, var det dog neppe saa scrrdeles meget bevendt. Thi kort efter,
i en Skrivelse af 23de Juni 1525, forkyndte Vincentius lamterne,
at Kongen havde forlenet ham selv med lamteland, og at han sendte
dem lorgen Persssn som sin Foged Det laa ikke i Hr. Vincen
tius’s overmodige Karakter at kunne taale i Lcengden en saa mcegtig
Sidemand i Landsstyrelsen som Erkebiskop Olaf, og Samdrcegtigheden
Sml. I. 49, 51 o. fl. St. ’) Brev af 18de October 1525 og Bde Novbr.
1526, N. Dipl. li. 798. 799, og Br. af 9dr Februar 1527 Ssts. 801. ’)
Ny Dan. Mag. VI. 322, 327. «) Sml. l. 47—48. °) Smft. 50.
43’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
