Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spendt Forhold mellem Norge og Sverige. " ’ ’
«
ham horte iil Dagens Orden; og kun ved de overordentligste An
ftMngelfer af sin ualmindelige Kraft og Klogstab lykkedes det Gustav
at .betvinge dem.
Den forste Sammensvergelse imod Gustav var udruget af tyende
Geistlige. Den ene var Peter lakobsssn med Tilnavnet Sunnanveder,
forhen Steen Stures Kansler, hvorfor han ogsaa almindelig kaldtes
Peter Kansler, senere, i 1521, af Kapitelet i Vesteraas vcssgt til Bi
siop der og samtykket af Gustav; den anden var Magister eller Mester
Knut, Domprovst ved samme Kapitel og valgt til Upsals Erkebiskop,
men endnu ikke indsat. Disse’ to Mand frygtede med Grund, som
saa mange af deres Standsbrsdre, at Rigets Trang til Penge, der
lettest kunde afhjcelpes ved Kirkens overflsdige Rigdomme, siulde lede
Gustav, en bekjendt Ynder af Luthers Lcere, til et eller andet for Kir
kens Magt fordcerveligt Skridt. De stiftede i 1523 en Sammensver
gelse, hvis Maal var at styrte Gustav og- stille Steen Svantesssn
Stures celdste Son Nils, der dog dengang eitdnu var ganste ung, i
hans Sted som Sveriges Rigsforstander. De fik mange Prester paa
sin Side, der igjen skulde virke til at ophidse Almuen,iscer i Dalarne.
Men Gustav kom under Veir med deres Forrcederi. Han optraadte
selv i Vesteraas Kapitel, fordrede baade Peter og Mester Knut af
satte, og drev sin Fordring igjennem. Vcgge flygtede nu til Dalarne,
der laa under Vesteraas Vissopsdomme, fandt Tilhold hos Magister
Jakob, Prest i Mora, og fatte sig herfra i hemmelig Forbindelse med
Gustavs Fiender, idet de til samme Tid idelig bagtalte Kongen. hos
Dalkarlerne. De bragte det endog dertil,. at disse i 1524 tilffr.eve
Kongen et Klagebrev. Gustav kunde ikke strar vende sig mod Dalarne,
da han havde Fiender ogsaa paa andre Kanter at kscempe imod ; men
i 1525 drog han i October Maaned derop med vcebnet Magt, og fik nu
af Almuens egen Tilstaaelse Vished om, hvo der havde bragt den
i Oprsr.
De tvende Prcelater var imidlertid, paa Nygtet om Gustavs Tog
til Dalarne, flygtede herfra og havde taget Veien til Norge. Her
fandt de, som det lader, overalt en god Modtagelse. At Erkebiskop
Olaf hjalp dem, var ikke at undre. Ham kunde Kong Gustavs Sin
delag med Hensyn til den svenske Kirke ikke vcere übekjendt. Flpgt
ningerne maatte i hans Dine vcere et Slags Martyrer for Kirkens
Sag, og at de have udsmyttet fit eget Forhold til Gustav paa det
bedste, lader sig ikke omtvivle. Men ogsaa Vincentius Lunge, dennes
Svigermoder, Fru Ingerd Ottesdatter, og Rigsraadet fsndenfjcrlds
tog sig af dem, hvilket neppe kan forklares uden af den ltvillie, de alle felte
mod Gustav, fordi han havde focholdt Norge Viken. Raadet sonden;
fjcelds, nemlig Biskopperne Magnus af Hamar, Hans Reff af Oslo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
