Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 Fjerde TidSrum.
neppe faa Kongens Breve saa betimeligen, at det var ham muligt at
komme til Oslo i den bestemte Tid, ligesaalidt som til det paafslgende
Mode; og kunde dette ei ste, saa trostede ikke de andre Biffopper sig
til at krone Kongen i Erkebistoppens Fravcerelse. Kongen maatte
derfor afsige Kroningen for dette Aar; det ncrste skulde man vare be
tcenkt paa, at den rettelig kunde gaa for sig ’). Der var, som man
let seer, hverken Tid eller Leilighed for Erkebistoppen til at gjsre
Indvendinger mod dette Svar, om han ogsaa havde onsket det; Vin
centius fik saaledes sin Vittie igjennem, og Fredriks norske Kroning
blev udsat indtil videre. Men Kongen mcrrkede meget godt hvo’ der
var den egentlige Ophavsmand til Ndscrttelsen, og i sin Fortrpdelse
mod Hr. Vincentius for denne Sag, laante han faa meget hellere
Yre til Kong Gustavs Forestillinger om Nsdvendigheden af denne
mcrgtige og trodsige Stormands Idmygelfe.l
I Midten af August Maaned 1528 holdtes efter forudgaaende
Aftale et Grcrndsemsde mellem Sverige og Danmark i Lsdsse. Begge
Konger stulde have indfundet sig personlig; men kun Gustav msdte
selv tilligemed en Dccl af sit Raad, medens Fredrik sendte Fuldmceg
tige. Paa dette Mode kom Forholdene mellem Sverige og Norge
under Overveielse. De danske Fuldmcegtige fordrede Vikens Opgi
velse; men herpaa vilde Gustav ingenlunde indlade sig, for der blev
en Afgjsrelse med Hensyn til Gotland. Man kom ogsaa til Enighed
om at den Sag skulde udscrttes til et senere Mode, og en Forlengelse
af Forbundet mellem begge Konger siuttedes. Derhos blev dog ogsaa
handlet om den Understottelse, som de svenske Oprsrere i den ncrrmeste
Tid forud havde sundet i Norge, og Gustav forlangte i en siriftlig
Fremstilling af denne Sag, at Kong Fredrik skulde tilholde Erkebi
floppen og Hr. Vincentius at erstatte de Omkostninger, Gustav havde
havt i den Anledning, og desuden lade dem undergaa Ransagelse og
Dom. Fredrik besvarede denne Forestilling hsfligen, men ovfyldte
dog ikke fuldkommen Gustavs Vnfle Der findes nemlig ikke
Spor til, at retslige Undersogelser mod Erkebifloppen og Vincentius
ere blevne foretagne, og end mindre at nogen Dom over dem er ble
ven faldet. De stode for heit i Norge til at Fredrik skulde have vo
vet fligt. Kongen underrettede dog i Skrivelse fra Flensborg af 22de
October 1528 Erkebistoppen om Gustavs Forlangende og bad ham
derefter indrette sig ?); og dette har vel ftemkaldt det Undskyldnings
brev, som Erkebistoppen, rimeligvis mod samme Aars Slutning eller
i Begyndelfen af ncrste Aar, skrev til Kong Gustav, i hvilket han velter
Skylden for Daljunkerens Modtagelse ganske fra sig over paa Hr.
l) Sml. I. 533-^534. 2) Celsius, Gustav I’s Hlft. I. 407—410; jfr. Hvitf.
Fr. I. u. 1528. ’) Sml. I. 538—539. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
