Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Fjerde. Tibsrmn.
skabet mellem Erkebiskoftpen og Hr. Vmcentius nogensinde har vcrret
soerdeles varmt; tvertimod var der i den sidstes Ovfsrsel under For
handlingerne med Sverige meget, som nsdvendig maatte stode Er
kebiskoppen, ligesom denne igjen, ved at velte Hovedskylden for Dal
junkerens vensiabelige Modtagelse i Norge over paa Hr. Vmcentius,
maatte voekke hans Misnsie. Derhos har ganske vist den overmodige,
adelstolte Vmcentius meer end engang ladet Crkebifkovpen fele den
overlegne Mpndighed i Stprelsen, som han anmassede sig ; og han
skal desuden ved given Leilighed have ladet Erkebistoppen hsre, at denne
ikke var af god gammel Adel, hvori han efter sine danske Anskuelser
kan have havt Ret, da, som det heder, Erkebistoppens Fader forst skal
verre bleven adlet af Kong Kristian I ’). Den farligste Anstsdssten
for deres Endrcrgtighed var dog ganske vist den Stilling, Vmcentius
Lunge meer og meer indtog med Hensyn til den kirkereformatoriske Be
vagelse, der ncermede sig Norge baade fra Svenge og Danmark, og
allerede saagodtsom omsiyngede Erkebiskop Olafs Provins, truende hvert
Dieblik at overskride dens Gromdser.
I Sverige havde den kraftige og ofte voldsomme Kong Gustav
siaaet et Hovedslag i Reformationssagen ved den Beslutning eller
Reces, som han fik bragt istand og samtykket af sit Riges Steender
paa Rigsdagen i Vesteraas i Sommeren 1527. Ifslge den fik Kon°
gen Ret til at tåge under sig Biskoppernes Slotte og Festninger, til at,
bestemme deres, Kathedralkirkernes og Kannikernes Indkomster, til at
opbcere al Bisioppernes Sagsre samt til selv at forordne om Mostrene.
Adelen fik Ret til at gjenerhverve al sin Arv eller Ejendom, som siden
1454 var kommen under Kirken, forsaavidt Arvingen lovligen kunde
godtgjere dette til Thinge. Prcedikanterne endelig fik Lov til at for
kpnde Guds rene Ord d. e. den evangeliske Låre efter Luther 2). Ved
disse Bestemmelser havde baade den romerske Lcere og den romerske
Kirkcorden faaet Dsdsstsdet i Sverige.
I Danmark gik Kirkereformationen vel ikke saa hurtigt, men der
for ikke mindre sikkert fremad. Kong Fredrik var personlig ganske
indtagen for den, og skjent han ikke aflagde nogen offentlig Erklcrring
herom — det kunde han nemlig, ikke vel paa Grund af sin Haand
fcestning, — saa gav hans Hjertes Mening sig tydelig nok tilkjende,
baade derved at han tilsidesatte de romerske Fasteregler, og derved at
han i Hertugdsmmerne ikke lagde mindste Hindring i Veien for de
evangeliske Lcereres Virksomhed, saaledes at den nye Lcrre der allerede
var saa godt som den raadende. Hans Sen Hertug Kristian var
endog en aabenbar Lutheran. Kong Fredrik beskyttede ogsaa i Dan
mark, saa meget som det stod i hans Magt, de evangeliske Prcedikan-
’) Hvitf. Krist. 111, u. 1536. «) Geijer Sy. Folk. Hist. 11. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
