Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 Fjerde Tibsrum.
sig tydelig nok ikke om den, som Kirke betragtet, men håndlede med
den som med en anden Ejendom, den han allerede havde plyndret for
dens Smykker. Naar nu dens Nedrivelse fordredes til Kongens og
Rigets Nytte — som det hed — , saa var det ganske naturligt, at
dette ikke msdte nogen Indsigelse fra Kongens Side. I 1530, den
Bde April, udgik fra Gottorp Slot Fredriks Brev, hvorved det paa
lagdes Esge Vilde at nedbryde Apostelkirken, og sende til Gottorp
saa meget af Stenene, som var brugbart til det dervcerende Slots
Bygning ’). Apostelkirken forsvandt nu i en Hast.
Vanskeligere var det at blive af med Christkirken og de til den
horende Bygninger. Disse havde nemlig i Biskop og Kapitel sit na
turlige Forsvar. Kongen havde imidlertid, i et Brev af 28de Octo
ber 1329, paabudt Undersogelse af, hvorvidt hine Bygninger laa
Slottet for ncer^). At de.tte virkelig var Tilfceldet, naar man vilde
have Kongsgaarden til sterk Fcestning, kan ikke have vcrret nogen Tvivl
underkastet; det maa ogsaa vedkommende Geistlige have vceret nsdte
til at erkjende. Men en Stund synes man dog at have vaklet mel
lem to Bestemmelser: enten man skulde bortskaffe hine herlige og kost
bare Bygninger, eller man skulde indrette den nsdvendige Fcest
ning paa den modsatte Side af Vangen og dertil nytte det forud
meget fast byggede og heldigt beliggende Munklifs Kloster. Dette
synes nemlig allerede i flere Aar at have vceret udseet til Ophcevelse,
saasnart man fandt en eller anden Brug for det. Dets Brodre og
Ssstre forbleve der, men under en bestandig Frygt for en hastig Ud
drivelse. Fra denne for Klosterets Beboere saa crngstlige Uvisheds
tid har man et ynkeligt Klagebrev af 2den Juni 153U, fra Klosterets
Abbedisse, Anna Olafsdatter, til Erkebistoppen, hvori hun yttrer, at
Klosteret er blevet berovet flere af sine bedste Jorder, og at d.er i
Bergen var Uvillie imod det, som mZd Kirker og Klostere i Alminde
lighed; der tales idelig om, at Klosterets Beboere stulle ud, og intet
andet Kloster bor have igjen, hvorhos deres Uvenner lade sine Heste
og sit Fce opcede Klosterets Ager cg Eng, og Enhver foruretter dem
i hvad han kan. Hos Vijkopven nytter det dem ikke at klage sin
Nod; thi han er altid borte. Derfor henvende de sig til Erkebiskop
pen og bede ham om Raad i sin Nod og Trang Erkebistoppen
findes dog ikke at have blandet sig i Klosterets Sager, hvilket han
heller ikke vel kunde gjsre, saalcenge ikke Bergens Biskop, der var
Klosterets ncermeste lovlige Foresatte, derom henvendte sig til ham.
Munklif undgik imidlertid den Lod at blive forvandlet til Fcestning,
l) Dan. Mag VI. 342; Pal.-Muller Gr. Feide 11. 9, 43. ’) Langes Klh.
2den Udg. 311. -) Smst. 310 og Iste Udg. 760—761.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
