Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
Muuklif Kloster ophcevet.
som vi ovenfor ved en lignende Leilighed have givet I dette som
i mangt og meget andet aabenbarede sig Fslgerne af den selvodelceg
gende Politik, den romerske Stol i de senere Aachundreder, ja fra
langt tilbage i Middelalderen, havde fulgt ved overalt at svcrkke Me
tropolitanmyndigheden for at knytte alle Bisiopsstole desto meer umid
delbart og, som man troede, saameget fastere til Rom. Erkebistoppen
af Nidaros havde nu, som jeg allerede for har yttret, saa godt som
intet at sige i sin Provins, udenfor sit eget Bistopsdsmme. Enhver
norsk Biskop håndlede i sit Omraade i alle Styrelsesanliggender, som
om der intet Mellemled var i Kirkestyrelsen mellem ham selv og den
romerske Kirkes sverste Hoved. Og da nu Forbindelsen mellem Bi
stopperne og Rom, ved den verdslige Statsmagts Indstriden paa
Geistlighedens Grund, var bleven paa det ncermeste afstaaren, saa
var det den enkelte Biskop overladt at opgjsre sit Bistopsdsmmes Sa
ger med den verdslige Styrelse ganske eensidig, og som det syntes
ham selv bedst og fordelagtigst, uden Samraad hverken med Metro
politan eller Medbifiopper. Saaledes var den oprindelig saa klogt
ovfsrte hierarchiske Kirkebygning i Tidens Lsb blevet undergraven af
Pavedsmmet, at den nu noesten ravede som en Ruin og frembsd idel
blottede og brostfoeldige Punkter mod Reformatorernes djcerve Angreb.
Biskop Olaf Thorkelsssn fandt sig vistnok befsiet til at underrette
Erkebistoppen om den foregaaede Forandring, men ogsaa fsrst efter
at den var foregaaet, og da en Omamdring til det Gamle ikke
meer var mulig. I sit Brev til Erkcbistoppen af 13de April 1531
gjor han heller ikke ncermere Rede for Kathedralkirkens og de derhen
hsrende Bygningers Nedbrydning; men undstylder kun sin Indflytning
i Munklif dermed, at det som Kloster var saa godt som ode gjort".
Hans Henvendelse til Erkebistoppen ved denne Leilighed er heller ikke
forbunden med nogen Klage over hvad der var steet — thi en saadan
Klage rammede ham selv ncermest; — men med et Tiggeri til Erke
bistoppen, at denne vil overlade ham et Stykke Tomt af de til Erke
bistopsgaarden paa Stranden i Bergen hsrende Grunde, fordi saadant
vilde vare til Nytte for ham i hans nye Scrde 2). Som en ligefrem
Spot lyder det nersten, naar det i Brev af 31te Mai naest efter fra
Biskop Olaf Thorkelsssn i Forening med Esge Bilde, Vincentius
Lunge og Nils Lykke til Erkebistoppen, siges som en Trost til denne
for Nidaros Kathedralkirkes nys indtrufne Brand, at ogsaa her er
Bergens Domkirke og Bistopsgaarden ganske ned i Grund (d. e. ganske
i Bund og Grund odelagt)"
Der gjordes ellers paa denne Tid ogsaa lige under Erkebistov
pens egne Dine og i hans eget Bistopsdemme temmelig dristige For-
l) S. . f. 11. 692. ’) Sml. 11. 46. ’) Smft. 57.
Heyse». Den n«rste JNrfr* H<st,l<e. "• 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
