Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713
Erkebiskop Olaf trceder i Forbindelse med Kristian 11.
mark Rygter i Omlsb, der betegnede Erkebifioppen som en hemmelig
Tilhomger af Kristian II; og fra Mistanken herfor vilde man, han
fiulde rense sig. Men Erkebistoppen synes at have nceret Modbyde
lighed for de blandede Raadsmsder, hvori man ikke kan fortcenke ham,
og han msdte ikke paa Herredagen. Vincentius Lunge var den eneste
af Norges Raad, som her var tilstede.
Erkebiskop Olafs Udeblivelse har naturligvis forsget Kongens
Uvillie og Mistanke mod ham; og begge Dele tiltog, da det
neppe, al Hemmeligholdelse uagtet, kunde undgaaes, at et og andet
rygtedes om de Underhandlinger, som i Lsbet af Vinteren 1530—
1531 virkelig vare indledede mellem den landflygtige Konge og Erke
biskoppen samt flere af Norges Bistopper. Den fsrste Underhandler
paa Kristians Vegne, som indfandt sig i Norge, var en vis Henrik
Lille, som kaldes Kongens Sekretcrr. Han havde om Vinteren under
mange Vansteligheder og store Farer pleiet Overlegninger baade med
Erkebistoppen og med Biskop Magnus af Hamar ’). Kristians
fornemste Raadgiver og Leder ved disse Underhandlinger var imid
lertid den fra Upsal fordrevne Erkebiskop Gustav Trolle, der efterat
have for en kort Tid forssgt sin Lykke hos Kong Fredrik i Dan
mark, hvem han, som for fortalt, kronede i 1524, var dragen til
Kristian i Neverlandene og havde givet sig i Tjeneste hos ham. Det
var en virksom, klog, djcerv og renkefuld Mand, vel stikket til det
Hverv, han her havde paataget sig. Han havde i Slutningen af
1530 bestormet en Mcengde af Danmarks og Sveriges Prcrlater og
Herrer med Skrivelser til Kristians Fordeel, deels indeholdende for
deelagtige Vidnesbyrd om dennes forandrede og nu fromme Sinds
stemning, deels glimrende Skildringer af den Magt, med hvilken Kei
seren agtede at underststte sin Svoger. Da han dog med sine Breve
udrettede mindre i Danmark, end han havde ventet, gav han sig
personlig til Norge, hvor han haabede bedre Fremgang for sine Ren
ker. Hans Haab stog ham heller ikke feil. Hans Forestillinger og
Lester fandt her hos flere Bistopper aabne Dren, og det vårede ikke
lcenge for han havde knyttet dem til Kristians Sag.
Hvad der om disse Forhandlinger var kommet udenfor de Ind
viedes Kreds, var sikkerligen kun ganske lose Rygter. Gyldige Bevi
ser for Erkebiskop Olafs oprsrste Stemplinger vare, saavidt skjennes,
endnu ikke i hans Fienders Hcender. Alligevel stod han i Begyndel
sen af 1531 meer mistoenkt og meer frygtet end nogensinde fer lige
over for Kong Fredrik, det danske Nigsraad og de danske Magthavere
i Norge. Man troede ham ikke; men man torde heller ikke bryde
med ham. Man behandlede ham paa det varsommeste og tcenkte sig,
’) Hvitf. Fr. I. u. 1531 (Kvart.-Udg. 253—256).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
