Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
741
Skrivelse fra det dansie Raad til det norske.
nylig var stuttet med det norske, og som Klaus Bilde og Trud Ulfs
tand havde overbragt, og opfordrede endelig Erkebistovpen til at sam
menkalde Norges Rigsraad og Adel for at raadstaa om begge Rigers
Bedste og fastscette Tid og Sted til deres Raads Sammenkomst i
Danmark til en almindelig fcrlles Herredag. Med Hensyn til den
Skade, som Kirker og Klostere kan verre tilfoiej, bede de Erkebifloppen
selv rette herpaa fsr Sammenkomsten; de love, at hvad han i saa
Henseende forordner, det fial Danmarks Riges Raad holde. Ifald
Norge angribes af nogen Fiende, tilsige de Hjcelp fra Danmark ’).
Der ncevnes i dette Brev intet om, at den fcelles Herredag, for
hvilken det norfie Raad opfordres til at bestemme Tiden, skulde vcrre
en Valgherredag. Have alligevel Udstederne tcenkt sig det saaledes,
hvilket er rimeiigt, da maa de med det samme have tcenkt sig, at den
Herredag, som, istedetfor til Nyborg, nu var tilsagt til Kjsbenhavn at
holdes allerede i Juni Maaned 1533, ffulde vcere en udelukkende dansk
Herredag, paa hvilken intet Kongevalg stulde foretages, fljont man jo
derfor gjerne om et saadant forelsbigen kunde tale.
Saaledcs blev ogsaa virkelig Tingen tågen, da Herredagen sam
ledes til Kjobenhavn. Der blev ved dens Aabning henstillet ti! Raa
det, hvorvidt dette fandt det onskeligt, at paa ncrrvcerende Herredag
en Konge valgtes; og i saa Tilfcelde mindedes det om sin indgangne
Forpligtelse, at vcelge en af Kong Fredriks Ssnner. Men paa den
anden Side gjordes opmcerksom paa Foreningen med Norge, hvilken for
drede, at Kongevalget stede ved begge Rigers Raad 2). Danmarks
Raad opfordredes imidlertid til ogsaa at tåge under Overveielse, hvor
ledes man stulde boere sig ad med Norges tre Hovedstotte, Baahus,
Akershus og Bergenhus, efterdi Esge Bilde gjerne vilde vcere af med
Befalingen paa det sidstncrvnte —en Sag, som forresten ikke kom
Danmarks Rigsraad i mindste Maade ved, men som det ved en reen
Anmasselse inddrog under sig. En Mcengde andre Punkter henstille
des til Raadets Overveielse, men som udelukkende eller ncermest ved
kom Danmark; kun de tvende ncevnte angik Norge.
Med Hensyn til Kongevalget delte Raadet sig i to Partier, af
hvilke det ene onstede Hertug Kristian, det andet hans yngre Broder
Hertug Hans. Paa det fsrste stode alle Reformationens Venner, der
vidste, at Kristian var en erklceret Lutheran. Paa det andet stod Bi
stopperne og den gamle Kirkes svrige Tilhengere, der frygtede Kri
ftians Hengivenhed for den npe Lcere, men derimod haabede at kunne
holde den unge Hans fast ved Katholicismen. Ingen af disse Par
tier synes at have vcrret sikkre paa sin Overlegenhed, helst da Hertug
’) Palud.-Muller, Gr. Feide I. 96, 11. 45. 2) Ny D. Mag. 11. 201.
’) Smst. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
