Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
Norsit Rlgsmsde i Bud.
*
Bergen, derpaa samles og overlcegge med det sondenfjoeldsie, og saa
begge tilsammen soge Herredagen i Kjsbenhavn. Men Grkebisioppen
blev ved sit Forscet, og Rigsmodet holdtes i Bud i Slutningen af
August l).
At Erkebiskop Olaf skulde have havt i Sinde ved denne leilig
hed at drive et scerskilt norsk Kongevalg igjennem, er neppe tcrnkeligt,
og det lader sig vanskelig paapege, endog blot gjattningsvis, hvilken
Person han isaafald skulde have bragt i Forslag. Hertug Kristian
maatte han, af samme Grund som de danske Prcelater, frygte at sec
paa den norske Trone ; om den mindreaarige Hertug Hans’s Stemning
med Hensyn til Kirken kunde han endnu intet vide eller forudsee; hvad
disse to angik, kunde det desuden ikke voere nogen Fordeel for det
norske Raad at foregribe det danske i Valget. Kristian II sad nsie
bevogtet i sit ugjennemtromgelige Fcrngsel, og Ingen havde endnu ka
stet sine Dine paa ham; hans Sen, Johannes, var dsd, og ingen af
hans Dsttre endnu gifte. Kong Gustav i Sverige endelig maatte Er
kebistoppen, paa Grund af hans allerede noksom udviste ugunstige Sin
delag mod Hierarchiet og den romerske Kirke, sky ligesaameget om ikke
meer end Hertug Kristian. Hvem skulde han altsaa forestaa? en af
de norske Übetydeligheder? eller en af de anmassende danske Magtha
vere? — ingen af Delene kan tankes. Men skulde han end have
penset paa et Kongevalg, der kunde overskjaere Baandet mellem Norge
og Danmark — og et saadant maatte man vel forestille sig, at han
ncermest skulde have havt for Vie —, saa var der ingen Rimelighet,
for, at det vilde have ladet sig paa dette Mode gjennemdrive. Det
Parti, som holdt paa Foreningen med Danmark og som med de sterkeste
Baand var knyttet til dette Rige, var ganske vist paa Forsamlingen
det mest raadende. Man ved, at Vincentius Lunge, Nils Lykke,
Klaus Bilde, Erik Ugeruv, ligesom ogsaa udentvivl Esge Bilde -)
der vare tilstede, medens Biskopperne Olaf af Vergen, Magnus af
Hamar, Hans Reff af Oslo, Gaute Galle og en Mcengde af dem,
som skulde have msdt paa Almuens Vegne, undskyldte sig for at mode.
Men paa et scerflilt norsk Kongevalg tcenkte, som sagt, dengang
ganske vist ikke Erkebiskoppen. Hans Hensigt var kun at enes med
det evrige Raad om Norges Styrelse under Mellemriget samt om
hvad der paa den forestaaende Valgherredag til Kjsbenhavn burde
fremscettes for at sikkre Norges Selvstoendighed. Hvad man hender af
de i Bud fattede Beslutninger er omtren: folgende:
Norges Raad vilde mode i Kjsbenhavn til St. Hansdag 1534
for med det danske Raad at vcelge en fcelles Konge; dog — bemcer
kes der — burde den til Kongevalget berammede Herredag egentlig
!) Palud.-Muller, Gr. Feide 11. 46—47. «) Sml. Hl. 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0753.html
