Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
Norges Stilling. Hr. Nils Lykkes Brede.
deren. Fru Ingerd. Han beilede til hende; men et saadant Egtejkab
var imod Kirkens Lov og betragtedes som en Forbrydelse mod Chri
stendommen, som et Kjcrtteri. Vincentius Lunge, sEttens Verge, af
stog derfor vaa det bestemteste Nils Lykkes Forlangende, sijsnt det
paastodes, at Erkebistopven skulde have yttret en mildere Anskuelse og
talt Hr. Nils’s Sag hos Fru Ingerd. Men de to Elskende vare
allerede gangne for vidt i sin Forstaaelse; Lucia var frugtsommelig og
fedte i Begyndelsen as 1535 Nils Lykke en Son. Denne dode vel i
April samme Aar; men Forbrydelsen var steet og Skammen kundbar
for Alle. Nils Lykke, der synes at have nceret friere religiose An
skuelser end dengang var tilladt, og i det Hele at have heldet sterkt
over til reformatoriske Meninger, fandt selv ikke sin Handling i nogen
hoi Grad forbrydersk, da kyndige Mamd — som han paastod — havde
sagt ham, at Egtestab mellem ham og hans afdsde Kones Ssster ikke
stred imod Guds Lov (Bibelens Lcere). Han forlangte derfor atter
Lucia tilegte. Men nu blev Hr. Vincentius rasende, erkloerede lige
frem Forbrydelsen for en Dodssag, et Brud paa guddommelige og
menneskelige Love, der skulde straffes uden Skaanstl, og for hvilket in
gen Bod eller Udsoning kunde modtages. Fru Ingerd vilde ikke vide
as Egteskabet, men var isvrigt tilbsielig til at vise sterre Mildhed.
Erkebiskopven var heller ilke stemt for den yderste Strenghed; han
forfulgte ikke strar Sagen, hvilken dog var en Kirkesag og horte un
der hans Dom, men gav Nils Lykke midlertidig Leide, for at han
kunde forlige sig med Gud og Menneskene, ja behandlede ham frem
deles som Medlem af Rigtts Raad. Dog denne Erkebiskoppens Ef
tergivenhed gjorde kun Hr. Vincentius end meer uforsonlig, og Nils
Lykke feite sig saa truet af sin Svoger, at han tog sin Tilflugt vaa
Fosen Gaard, hvilken’ han til sin Sikkerhed befcestede. Herfra segte
han Trest og Hjcrlp hos sine mcrgtige Frcrnder og Venner i Dan
mark, hvilke han i Begyndelsen af April 1535 tilsirev, ja endog hos
Hertug Kristian. Men Svarene, om de nogensinde kom ham til
Hcende, vare nedsiaaende, selv det fra hans Fader. Hertug Kristian
var den eneste, som i et Brev fra Gottorp af Iste Juni, mcerkeligt
nok, yttrede, at ,’fljsnt den bibelske Lov vel tillod et saadant Egte
fiab", og det var billigt at fslge den meer end Menneskenes Lov, saa
var bog baade Keiserlov og Landslov, som ogsaa ere af Gud", reent
derimod. Uagtet han yttrer sig ganske velvillig stemt mod Hr. Nils,
saa erklcerer han dog, at han ikke kan for Tiden indlcegge nogen For
ben for ham.
Hvorvidt Erkebiskop Olafs Overbcerenhed mod Nils Lykke har
havt sin Grund alene i christelig Kjcerlighed og Medlidenhed, som han
selv synes at ville antyde, eller den har virret mindre uegennyttig, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
