Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
768 Fjerde Tidsrum.
havde nu sat ham en bestemt Frist, inden hvilken han maatte erklcere
sig; hvis ikke dette flede, vilde de ssndenfjceldste Herrer af Raadet
handle paa egen Haand. Bergenhus, Erkebistoppen og alt det Nor
denfjoeldske havde endnu ei villet erkloere sig for Kongen, undtagen
Vardehus Slot og de Len, som Vincentius havde, — de vare ind
thingede under Kongens Magt. Vilde Kongen give Hr. Vincentius
et aabent beseglet Befalingsbrev paa at indtage, ham tilhaande, Ber
genhus Slot og alt det Nordenfjeldske, paa hvad Maade han bedst
kunde, ved Magt eller Underhandling, da vilde han dertil gjere sit
Bedste. — De sidste Udladelser vise Hr. Vincentius’s Begjcerlighed
efter igjen at faa Bergenhus i sin Haand, og at han, for at naa dette
Maal, ikke tog i Betenkning at fremstille ganske uden Grund den da
værende Befalingsmand, Thord Roed, for Kongen som mindre paa
lidelig. Forresten fremlpser af denne Opsats, som af flere Breve fra
dette Aar, Hr. Vincentius’s> ikke altid redelige, Anstrengelser for at
overbevise Kong Kristian om sin Hengivenhed og om sin Uundverlighed
for hans Valgs og Sags Fremme i Norge ’). -
Det var vistnok stemmende med Sandhed, naar Hr. Vincentius
sagde, at Erkebistoppen i sit Hjerte var imod Kristian lll’s Valg til
Norges Konge, og at han iscer voldte den Udscettelse, som med Hen
syn hertil havde sundet Sted. Men Ingen kan dog i Grunden for
tenke Erkebistoppen, at han, naar han kjendte Kristians Hengivenhed
for den lutherske Lere og Kirkereformationen, ikke forhastede sig i en
Sag, som han kunde vere forvisset om vilde blive af den storste Ind
flpdelse paa den norske Kirkes fremtidige Stilling. Ingen kan undres
over, at han, for han gav sin afgjsrende Stemme til Valget af en
Konge, der var aabenbar frafalden fra den Kirke, af hvilken Erkebi
stoppen selv var et Medlem, og det et saare hsitstaaende Medlem, —
saa sig varsomt for, om ikke en anden valgbar Fyrste kunde sindes,
der var den romerske Kirke tro. Det var jo ogsaa ganske natur
ligt, at Erkebistoppen felte sig stedt ved sine Modstanderes, isser Hr.
Vincentl’us’s, anmassende Opfsrsel, idet de saa at sige vilde aftvinge
ham en Tiltredelse til deres Valg, og at han netop derved indtoges
af en forsget Modbydclighed for dette. Han var fuldkommen i sin
gode Ret, da han i August Maaned lod de ssndenfjeldste Herrer til
kjendegive, at han endnu betragtede sin Stemme med Hensyn til Kon
gevalget som fuldkommen fri, endogsaa naar han dengang ikke ncermere
udtalte sig om Nogen, paa hvem han muligen kunde lade sin Stemme
i) Instruren findes i det norfie Rigsarchiv, munchenste Samling under 1535.
Dateringen paa den: Lsverdagen post <ieealll>tionem ev»n^el,Bt»"
er aabenbart en Feilsirivning for: post 6eea!l. bnptislw. Jfr.
Palud.-Muller, Gr. Feide 11. 79—81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
