Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786 Fjerde Tidsrum.
skulde udrede, og Raadets Vreve til Almuen om denne Sag bleve
udkastede og leverede til Erkebiskoppens egen Kansler for af denne at
udfcerdiges overensstemmende med Erkebifloppens eget Samtykke og hsieste
Stemme deri. Det Hele synes saaledes at verre gaaet fuldkommen lov
formeligt til, og Forhandlingane vare allerede flredne saa vidt, at
det var afgjort, at anden eller tredie Dag derefter skulde Thing, eller
som det kaldes ved denne Leilighed: Bursvraaket," holdes med
Almuen, som da var samlet i Byen. Dette maa have vcrret en bru
gelig Form, et dunkelt Minde udentvivl fra det engang for Thron
derne og for hele Norge saa betydningsfulde Drething, nu nedsunket
til et Mode af Almuen for at hore Styrelsens Beslutninger offentlig
kundgjorte og for maafiee ved et Slags Samtykke at give dem en vis
lovlig Stadfestelse.
Thrsndelagens Vender maa imidlertid ved denne Leilighed selv
have indseet, eller ved formaaende Mcend verre blevne gjort klog paa,
at Forhandlingane i Throndhjems By gjaldt Sager af hsieste Vig
tighed, — gjaldt saa at sige Norges Selvstcendighed. Almuen hceft
tede sig ved tyende Ting, som visseligen have vceret udpegede og forkla
rede for den af dens Ledere: — fsrst det foretagne Kongevalgs
Ulovlighed, efterdi det var steet kun ved en Dccl af Raadet,
rigtignok uden at denne dertil havde vceret tvungen, men ogsaa uden
at Erkebistoppen og Norges nordenfjcrldste Raad, heller ikke Landets
menige Indbyggere derved havde vceret adspurgte, noget som ganfie
stred mod Norges skrevne Lov og gode gamle Sedvane; — derncest
Ulovligheden af den forlangte Skat, efterdi Skat ikke kunde
paalcegges Norges Almue, endog af en lovlig kaaret Konge,
fsrend denne havde udstedt sin Reces (Haandfcrstning)
og derved forpligtet sig til at overholde Rigets Ret og
Friheder. At denne Fremstilling af Sagen - fra hvem den saa
egentlig strev sig — var fuldkommen rigtig, ter man neppe negte.
Thi at noget lovformeligt norstt Kongevalg hidtil var gaaet for sig,
vil vel Ingen kunne paastaa, end mindre at Kristian 111 havde mod
taget noget saadant eller udstedt nogen norsk Haandfcrstning eller Re
ces; fslgelig maatte hans Udstrivning af en Skat i Norge ligefrem
demmes at verre en lovlos Anmasselse.
De i Throndhjem til det forestaaende Thing eller Vurspraak sam
menkomne throndiske Bonder sendte da Nogle af sin Midte til Erkebi
skop Olaf for at bede ham om hans Raad ; og Erkebistoppen stedte
Venderne til en Samtale med sig i sin Gaard, idet han forsikkrede
dem, at han altid vilde verre den Herre, som vilde vide fattige Nor
ges Riges Almues og Indbyggeres Bedste". Nu blev det feromtalte
til sidstforgangne Trefoldigheds Sendag bestemte Herremede i Thrond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
