Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794 Fjerde Ttdsrum.
til dette Maal. Paa den anden Side sendte Erkebiskoppen allerede i
Lebet af Januar Maaned en Hob Krigsfolk, anfert af Einar Tjeld,
syd over Dovrefjceld til Oplandene, hvorhen, som det lader, Biskop
Magnus af Hamar ogsaa drog eller var dragen i Forveien for af al
Kraft at stette Erkebistoppens Sag. De til Oplandene Udsendte
stulle have havt det udtrykkelige Hverv, at thinge Folket fra Kristian
111 og til Pfalzgreve Fredrik. De havde Keiserens og Pfalzgrevens
Vreve med sig — hed det — lod dem lcese for Almuen og forsikkrede
denne, at Pfalzgreven selv til Vaaren vilde komme til Norge med en
stor Magt. De underrettede ogsaa Venderne om Kristians Skatte
fordring, idet de falsteligen forklarede, at denne ikke gik ud paa mindre
end hver tredie Pennina/< (Tredjedelen af al Indtcegt?) over hele
Landet. Saaledes beskriver i det mindste Lensmanden paa Akershus,
Erik Gyldenstjerne, deres Fremfcerd i sit Brev til Kong Kristian af
6te Februar. Den norske Almue baade vest og syd i Landet yttrede
aabenbare sterk Tilbsielighed til at trade paa Erkebisioppens Side.
Selv hos Kjsbstcedmcendene i Oslo, Tunsberg og Sarpsborg kunde
Erik Gyldenstjerne intet udrette. De vare ganske gjenstridige mod
hans Opfordringer til dem om Hjcelp; hvorimod de ogsaa pukkede
paa den Magt, Keiseren til Vaaren vilde sende dem med Pfalzgreven.
Visse Adelsmcend, som Ridderen Gaute Galle, viste sig ikke villigere
til at hjcelpe Erik Gyldenstjerne, skjent de havde Kronens Len ’).
En almindelig Uvillie mod den danske Styrelse og de danske Styres
mcrnd raadede hos det norske Folk, og Threndernes Foretagende var
i saa Henseende i sin ferste Fremtreden ikke lidet lovende.
Men Norges tre Hovedsiotte vare i danske Mcends Hcender, og
det i Mcrnds, som baade vare Kristian 111 hengivne, og stemte for
Opretholdelsen af Norges Forening med Danmark. Vergenhus holdt
Thord Roed, Akershus Erik Gyldenstjerne, og Baahus, paa den fangne
Klaus Bildes Vegne, hans Hustru, Lisbet lensdatter Ulfstand. Saa
lcenge ikke disse Slotte vare vundne, var i Virkeligheden Udfaldet af
Nordmcendenes Reisning meer end uvist, under hvor gunstige Udsigter
den end kunde synes at vare aabnet. Disse Slotte maatte Erkebi
fkoppen og hans Tilhang snarest muligt bringe i sin Magt, hvis der
skulde gives noget sandt Haab om, at deres Foretagende skulde lykkes.
Einar Tjelds Tog var ogsaa vcesentligen rettet mod Akershus.
Men Erik Gyldenstjerne indsaa dette, og strar, han var kommen til
Vished om Toget og ligeledes havde erfaret Nordmcendenes Uvillie,
henvendte han sig i sin ovenfor bersrte Skrivelse af 6te Februar til
Kristian 111 om kraftig og hastig Underststtelse. Han udhcrvede det
i) Om alt dette ste Erik Gyldenstjernes Brev af 6te Febr. 1536, Pallud.-Mul-
ler, Aktst. 11. 250—252.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
