Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799
Grkeblflop Olafs aabne Brev.
paa Norges Krones Privilegier, Friheder og gode gamle christelige
Sedvaner, som Loven udviser, og fremfarne Fyrster og Konger, syn
derlig hans kongelige Majestcrts Herre Fader naadeligen og gunsteligen
udgivet haver" i). Dette aabne Brev blev af Erkebifioppen udstedt
paa Pergament og forsynet med hans Segl. Ikke heller det var,
som vi let see, noget übetinget Forpligtelsesbrev, end mindre Valg
brev eller Hylbingsbrev fra Erkebiskoppens Side. Dog kunde han
nu — men ogsaa fsrst nu — siges at have bundet sin Stemme i Kon
gevalget til Kristian 111, forudsat at denne opfyldte de i Brevet ncevnte
Betingelser. Erkebistoppens tidligere Skridt i Valgsagen kunne, saa
vidt skjennes, ikke ansees for rettig bindende, og end mindre Kristians
Valg for lovlig fuldbragt, saalcrnge det ikke var forkyndt i et af det
samlede Naad udstedt og beseglet Valgbrev, samtykket (om end blot i
Formen) af det Norske Folks Fuldmaegtige og sndelig udtrykkelig mod
taget af den Udvalgte selv; — intet af alt dette havde her sundet
Sted. Kong Kristian og Erkebiskoppen stode i Virkeligheden endnu
rettig übundne lige over for hinanden
Der blev ogsaa ved Underhandlingene i Throndhjem truffet fore
lsbig Aftale, at den i Erkebiskoppens Brev omtalte Herredag skulde holdes
i Bergen ved St. Olafs Dag, i Slutningen af Juli, og at den danske
Konge og det danske Raad skulde sende sine Fuldmoegtige til samme ’).
Alt synes forsvrigt tyde paa, at Underhandlingene have gaaet
af i al Venskabelighed, og at Erkebiskop Olaf har forstaaet ikke alene
at udflette alt personligt Nag, hvis noget saadant forud har varet
tilstede, af de tre Herrers Sind, men endog til en vis Grad at stemme
dem alle for sine egne Anskuelser, efterat han selv fsrst var kommen
paa det Rene med, hvad Tillempning de ncrrvcrrende Omstcrndigheder
og de nys lidte Uheld nsdvendigen fordrede i samme. Erkebistoppen
skiltes fra Biskop Hans og begge Vilderne som Venner, og der er
alle Tegn til, at de droge syd paa med den ovrigtige Hensigt at virke
efter Evne baade for at Erkebiflopven kunde blive tågen til Naade af
Kristian 111, og Norges Selvstcendighed blive opretholdt, rigtignok kun
omtrent i den Udstrcrkning og i den Form, som Vincentius Lunge
havde tcenkt sig. Man sporer forresten ikke, at nogen af dem har
oploftet hsirsstet Klage over hverken Vincentius Lunges eller Nils
Lykkes Drab, eller at dette har lagt nogen vcrsentlig Hindring i
Veien for en venstabelig Udsoning mellem dem og Erkebistoppen.
Neppe har heller Hr. Vincentius med sin anmassende og stolte Karak
ter voeret synderlig afholdt af sine Medbrsdre i Raadet. Mellem ham
’) Pal.-Muller, Aktft. ,1. 257—259. -) Jeg kan her, ligesom oftere fer, ikke
verre fuldkommen enig med Paludan-Muller i hans Anstuelse af ErkebisioppenS
retlige Stilling ligeoverfor Kong Kristian 111. ’) Pal.-Muller, Gr. F. 11. 274.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
